Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

29. oktober 2018 00:00

Netdøgnrapport fra den 29. til 31. oktober 2018

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns politi døgnrapport fra mandag den 29. oktober kl. 7 til onsdag den 31. oktober kl. 7.


48-årig kvinde sigtet for overtrædelse af færdselsloven i Albertslund
Tidspunkt: 29/10-2018

En politipatrulje kørte mandag den 29. oktober klokken 18:30 til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Uglens Kvt. i Albertslund. En 48-årig kvindelig bilist skulle svinge til venstre og overså en 58-årig mandlig fører af en handicapscooter, hvorfor hun blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, som hun erkender delvist. 


Tyveri fra varebil i Ballerup
Tidspunkt: 29/10-2018

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Ford Transit varebil sket mellem mandag den 29. oktober klokken 22:30 og tirsdag den 30. oktober klokken 5 på Magleparken i Ballerup. En rude var knust, og diverse værktøj var stjålet. 
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114. 

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne
1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det


Indbrud i Brøndby Stadion
Tidspunkt: 30/10-2018

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i Brøndby Stadions Familie Lounge sket tirsdag den 30. oktober mellem klokken 03:05 og 03:15. En rude var knust, og flere stationære PC’er var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.


32-årig rumænsk mand sigtet for butikstyveri i Kongens Lyngby
Tidspunkt: 30/10-2018

En politipatrulje rykkede tirsdag den 30. oktober klokken 13:15 ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra en dagligvarebutik på Gammelmosevej i Kongens Lyngby. Butikkens personale tilbageholdte en 32-årig rumænsk mand, idet han havde stjålet flere poser kaffe. Patruljen sigtede og anholdte ham for butikstyveri, som han erkender. 


Indbrud i villa i Søborg
Tidspunkt: 30/10-2018

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud på Daltoftevej i Søborg sket tirsdag den 30. oktober mellem klokken 10:45 og 14:45. En dør var opbrudt, og en bærbar computer var blandt andet stjålet. 
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Vær opmærksom på indbrud
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
• Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
• Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
• Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
• Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
• Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
• Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
• Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
• Sådan beskytter du dig mod indbrud: www.dkr.dk 


18-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Glostrup
Tidspunkt: 29/10-2018

En politipatrulje standsede mandag den 29. oktober klokken 19:07 en 18-årig mandlig bilist på Frederikssundsmotorvejen ved Glostrup, idet han kørte meget hurtigt. Manden blev sigtet for kørsel uden førerret samt fik beslaglagt sin bil, idet han ikke havde fået kørekort. Han erkender. 



To mænd sigtet for butikstyveri i Herlev
Tidspunkt: 29/10-2018

Mandag den 29. oktober klokken 14:15 standsede en politipatrulje to butikstyve på flugt fra en sportsbutik på Herlev Hovedgade i Herlev. Patruljen opdagede to mistænkte butikstyve løbe over et kryds efterfulgt af en person, som formentlig var en butiksmedarbejder. Det lykkedes patruljen at standse den ene mistænkte gerningsmand, mens medarbejderen standsede den anden. Det viste sig at være en 14-årig dreng og en 27-årig mand, som havde stjålet varer fra butikken, hvorfor de blev sigtet og anholdt for butikstyveri, som de erkender.



55-årig mand sigtet for spiritus- og narkokørsel i Vallensbæk
Tidspunkt: 30/10-2018

En politipatrulje kørte tirsdag den 30. oktober klokken 17:25 til en anmeldelse om en mulig spritbilist på Søndre Ringvej i Vallensbæk. En vaks borger opdagede en bilist, som muligvis sad og sov i bilen midt på vejen, hvorfor borgeren kontaktede politiet. Patruljen skønnede ham både alkohol- og narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel og narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægter. 


Tyveri fra personbil i Rødovre
Tidspunkt: 29/10-2018

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en koksgrå Volkswagen Touran personbil sket mellem mandag den 29. oktober klokken 23 og tirsdag den 30. oktober klokken 7 på Vedersøvej i Rødovre. En rude var knust, og et navigationsanlæg var stjålet. 
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Undgå tyveri fra bilen
1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge 


Brand i knallert i Hvidovre
Tidspunkt: 30/10-2018

Tirsdag den 30. oktober klokken 19:34 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om en brand i en knallert i en viadukt på Hjulmagerporten i Hvidovre. Ved politiets ankomst var knallerten udbrændt, og brandvæsenet havde det under kontrol. Ingen kom til skade under hændelsen, og det er stadig uvist, om branden var påsat.   



Tyveri fra personbil i Taastrup
Tidspunkt: 30/10-2018

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sølvgrå Chevrolet Spark personbil sket mellem onsdag den 24. oktober klokken 9 og tirsdag den 30. oktober klokken 08:15 på Banestrøget i Taastrup. En rude var knust, og diverse tøj var blevet stjålet. 
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Undgå tyveri fra bilen
1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge


Tyveri fra firmabil i Ishøj
Tidspunkt: 30/10-2018

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort BMW firmabil sket tirsdag den 30. oktober mellem klokken 13 og 13:22 på Industribuen i Ishøj. En rude var knust og en bærbar pc, samt mobiltelefon var stjålet.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne
1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.