Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

22. maj 2024 13:51

28-årig dømt for vold mod tre tidligere kærester

Mand idømt halvandet års fængsel for partnervold. Volden er sket i Hvidovre, Taastrup og Brøndby.

Politibil foran Glostrups ret

Retten i Glostrup har idømt en 28-årig mand 1 år og 6 måneders fængsel for gentagne tilfælde af vold mod tre tidligere kærester. Dommen faldt på baggrund af alvorlige og gentagne overtrædelser af straffelovens § 244 og § 247, herunder halsgreb, tramp på kroppen, ulovlig tvang og frihedsberøvelse.

 

Manden er fundet skyldig i at have udsat de tre kvinder for gentagen vold på forskellige adresser i Hvidovre, Taastrup og Brøndby. I forbindelse med et af forholdene havde manden uden tilladelse hentet en af kvindernes børn i institution og brugt en underliggende trussel om vold mod kvinden og om frihedsberøvelse af barnet til at tvinge kvinden til at møde op på en adresse i Taastrup.

 

"Sagen her understreger vigtigheden af, at personer, der udsættes for vold i parforholdet, træder frem og kontakter myndighederne. Dommen i denne sag sender et stærkt signal om, at partnervold tages meget alvorligt af politi, anklagemyndighed og retsvæsenet," siger sagens anklager Maiken Ahrenkiel.

 

Der blev ikke taget endeligt stilling til erstatning til kvinderne, da dommen blev afsagt i Retten i Glostrup i torsdags. Den 28-årige har taget betænkningstid i forhold til evt. anke.

 

Pressekontakt:

Anklagerfuldmægtig Maiken Ahrenkiel - 23101405

 

Baggrundsinformation:

Ud over hos politiet kan du søge hjælp her, hvis du oplever vold i parforholdet:

 

Dialog mod Vold er for nylig blevet hædret af Københavns Vestegns Politi:

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

13. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Mand anholdt for seksuelle overgreb mod to mindreårige piger

Politiet mistænker, at flere kan være blevet krænket.

8. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Nye oplysninger om gerningsmændenes færden i drabssag

Politiet offentliggør nye informationer i forbindelse med skyderiet i Søborg.

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.