Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

14. juni 2024 13:10

Idømt forvaring for at voldtage kærester

En 45-årig mand er idømt tidsubestemt forvaring ved Retten i Glostrup for en række alvorlige forbrydelser mod tre kvinder, han havde nære relationer til.

Retslogo Glostrup

Manden blev blandt andet fundet skyldig i voldtægter og vold mod kvinderne, som han havde nære relationer til, begået i perioden fra 2020 til 2023, og for to af kvindernes vedkommende tillige frihedsberøvelse og trusler.

 

”Der er tale om særdeles grove forbrydelser, som har haft store konsekvenser for de tre kvinder,” siger specialanklager Peter Rask fra anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi. 

 

En af kvinderne anmeldte flere overgreb til politiet i maj 2022, og et videre omfattende efterforskningsarbejde identificerede yderligere to ofre. 


Forvaringsdommen blev afsagt torsdag og er baseret på karakteren og grovheden af mandens forbrydelser, tidligere domme for blandt andet voldtægt og vold og en vurdering af hans personlige forhold i øvrigt. 

Den dømte har anket dommen til frifindelse eller formildelse. Han er fortsat varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

Retten bestemte desuden, at han skal betale erstatning til kvinderne.

 

Anmeld vold og søg hjælp

Overgreb i nære relationer har et stærkt fokus i hele retssystemet, og selvom det i situationen kan virke uoverskueligt for et offer, er det vigtigt at søge hjælp.

 

Københavns Vestegns Politi opfordrer alle, der har været udsat for vold eller andre former for overgreb i nære relationer, til at anmelde det og søge hjælp: 

• Politiet: Ring 114.
• Dialog mod vold: https://askovfonden.dk/dialog-mod-vold-vold-i-familien/ eller telefon 35 30 17 17
• Lev Uden Vold: Akuttelefon 1888. 
• Offerrådgivningen Københavns Vestegn yder gratis og anonym rådgivninghjælp: Ring 116 006, tryk 2 for Sjælland. 

Relateret omtale

Mand idømt forvaring for blandt andet voldtægt af tre kvinder (…) (Retten i Glostrup, 13-06-2024)

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

12. marts 2025

Københavns Vestegns Politi

Straksdom for kontaktsvindel

16-årig pige idømt tre måneders betinget fængsel for svindel mod ældre.

12. marts 2025

Københavns Vestegns Politi

Har du en drøm om at gøre en forskel i samfundet?

På næste tirsdag den 18. marts inviterer Københavns Vestegns Politi til et jobinformationsmøde i Albertslund, hvor du kan få et unikt indblik i politiuddannelsen og de mange karrieremuligheder i politiet.

10. marts 2025

Københavns Vestegns Politi

Tre mænd dømt for frihedsberøvelse og meget grov vold

De tre mænd er idømt hhv. 6 års fængsel, 8 års fængsel samt forvaring