Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

2. juni 2020 15:56

Ishøj Havn er fortsat corona-hotspot

Ishøj Havn får indtil videre fortsat ekstra politiopmærksomhed for at undgå forsamlinger. Tre andre hotspot-områder i Bagsværd, Brøndby og Herlev ophæves.

Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi har i dag besluttet at ophæve tre af politikredsens fire hotspot-områder – nemlig de grønne områder ved Bagsværd sø i Gladsaxe kommune og i Elverparken i Herlev samt p-pladsen foran Brøndby Stadion.

De særlige hotspots blev udpeget i slutningen af april, og politiet siden har patruljeret ekstra for at være på forkant med forsamlinger og risiko for spredning af coronavirus i det gode vejr.

Indtil videre fastholder Københavns Vestegns Politi en øget opmærksomhed i Ishøj havn:

”Vi har ført mange tilsyn med vores hotspots for at undgå, at mange små grupper går hen og bliver en stor forsamling – og generelt har vi set gode takter og omtanke. Derfor sløjfer vi nu tre af områderne men fortsætter indtil videre med en øget opmærksomhed i Ishøj havn, hvor mange søger hen i det gode vejr,” siger politidirektør Kim Christiansen.

Politidirektøren tilføjer, at Københavns Vestegns Politi stadig kører med et forhøjet coronaberedskab døgnet rundt i hele politikredsen, følger udviklingen tæt og er klar til at udpege nye hotspots, hvis det viser sig nødvendigt.

Han opfordrer alle til at tænke nøje over, hvor man tager hen, holde afstand og undgå at for mange stimler for tæt sammen – og roser langt de fleste for at tage det alvorligt: 

”Begynder vi at se forsamlinger eller uhensigtsmæssig adfærd visse steder, så er vi klar til at indføre nye hotspots – og bryder nogen de regler, der skal bremse coronavirus i vores samfund, er vi også parate med bøder,” siger politidirektør Kim Christiansen.

 

På forkant med coronavirus

For at være på forkant med forsamlinger og risiko for spredning af coronavirus, når vejret blev godt, udpegede Københavns Vestegns Politi den 24. april seks hotspot-områder til ekstra politiopsyn.

Det drejede om havnene i Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk, to grønne områder ved Bagsværd Sø og i Herlev og ugen efter (den 30. april) også parkeringspladsen ved Brøndby Stadion.

Hotspot-områderne ved havnene i Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk blev siden sløjet tre uger efter (den 15. maj). 

 

Stor coronaindsats

Københavns Vestegns Politi siden midt i marts haft et særligt coronaberedskab med ekstra personale kørende ved siden af politiets normale daglige drift for at understøtte samfundsindsatsen mod coronavirus – og herunder blandt andet ført tilsyn med hotspots, testcentre, indkøbscentre og restaurationer.

 

Skiltning ved et hotspot

Ved et hotspot skiltes der med oplysning om, at forsamling af for mange mennesker på stedet kan indebære, at politiet vil nedlægge forbud mod ophold på stedet, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger mv. §10, stk. 1.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

5. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Dømt til anbringelse for drab

41-årig mand dømt for drab på en overlæge på et psykiatrisk center.

25. marts 2024

Københavns Vestegns Politi

Søg penge til at hjælpe børn og unge

Nu kan du søge en fond om penge til et skoleophold, en uddannelse eller et kursus til et barn eller ung, som skal hjælpes på en bedre kurs i livet.

19. marts 2024

Københavns Vestegns Politi

6 måneders fængsel for deling af intime billeder

34-årig mand fra Rødovre idømt fængsel for omfattende deling af intime billeder på hjemmeside.