Spring til hovedindhold

Forslag

Mere politi i Gadehavegård

Beboerne i Gadehavegård vil opleve mere politi i deres nærområde i den kommende tid. I denne uge vil lokale betjente være tilstede med en mobilpolitistation fra mandag til torsdag mellem kl. 11 og 19 og fredag fra kl. 9 til 13.

Københavns Vestegns Politi

"Området har i forvejen vores opmærksomhed, og vi er der jævnligt. Men flere efterspørger endnu mere synligt og nærværende politi, så det vil vi gerne imødekomme," siger vicepolitiinspektør Søren Uhre fra Lokalpolitiet, Københavns Vestegns Politi.

 

Vicepolitiinspektøren opfordrer beboerne til at kigge forbi, hilse på betjentene og få en snak om, hvad der rør sig i området.

 

"Det skal være trygt og rart at bo i Gadehavegård, og det er vigtigt, at man fortæller os, hvis nogen eller noget skaber utryghed, så vi – eller vores samarbejdspartnere – kan få gjort noget ved det," siger Søren Uhre.

 

Som supplement til den almindelige patruljering hele døgnet, vil borgerne opleve, at lokale betjente med mellemrum dukker op med mobile politistationer og patruljerer til fods og på cykel. Der vil også blev holdt spotvise færdselskontroller i nærområdet. Og borgere er som altid også velkomne til at kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.

 

Københavns Vestegns Politi og Høje-Taastrup kommune har længe samarbejdet om forskellige problemstillinger, chikanerier og grupperinger i lokalområdet, og politiets indsats er en forlængelse af det arbejde.

 

Politiindsatsen er også en lokal understøttelse af dansk politis indsats i særligt udsatte boligområder. I Gadehavegaard har borgernes tryghed og tilliden til politiet ligget på samme niveau de seneste år, viser politiets tryghedsanalyse.  Københavns Vestegns Politi vil annoncere via twitter, hvornår en mobilstation er tilstede i området.

 

Pressekontakt
Pressetelefon 7258 0600.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

1,2 mio. kroner er uddelt - nu kan du søge

Har du en idé til en aktivitet, der kan forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer? Nu har du chancen for at søge økonomisk støtte til dit projekt.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Fire anholdt efter knivstik i Taastrup

Politiet har anholdt fire personer efter et voldsomt slagsmål torsdag aften på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to unge mænd blev stukket med kniv.