Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

14. april 2021 19:01

Nye nærpolitienheder i Høje Gladsaxe og Ishøj Bycenter

Det er nu besluttet, at de nye nærpolitienheder i Gladsaxe og Ishøj kommer til at ligge i boligkvarteret Høje Gladsaxe og i Bycentret i Ishøj i tæt tilknytning til boligområdet Vildtbanegård.

Københavns Vestegns Politi

Som del af den politiske flerårsaftale om fremtidens politi skal der oprettes 20 nye nærpolitienheder rundt om landet. Det meldte Justitsministeriet ud i december, og her til aften løftede justitsministeren sløret for den mere præcise placering af de nye enheder.
 
Det er nu besluttet, at de to nye nærpolitienheder på Vestegnen kommer til at ligge i Høje Gladsaxe og i Bycentret i Ishøj i tæt tilknytning til boligområdet Vildtbanegård. 

”Vi har vurderet, at de to placeringer vil være til størst gavn og glæde for borgerne, og det er der nu givet grønt lys for politisk. Dermed kan vi arbejde videre med at finde konkrete lokaler begge steder,” siger politidirektør Kim Christiansen.
 
”Jeg ser de nye enheder som et yderligere tiltag oven i alt det gode og borgernære arbejde, vores mange lokalbetjente i forvejen laver i alle politikredsens 11 kommuner. De har fingeren på den lokale puls, er ude i byer, boligkvarterer og skoler i bil, til fods og med mobile politistationer – og det lokale politiarbejde vil fortsætte ufortrødent i hele politikredsen som vores øvrige døgnberedskab og efterforskningsenheder,” siger Kim Christiansen.
 
De nye nærpolitienheder ventes at åbne i slutningen af året med borgerbetjening mindst 15 timer om ugen.
 

Relaterede nyheder

 

Placeringen af de nye nærpolitienheder er nu på plads (14-04-2021)

Bred flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden på plads (15-12-2020)

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

28. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Tre unge kom til skade under studenterkørsel i lastbiler

Sent fredag aften og natten til lørdag er tre unge mænd kommet til skade under kørsel i studenterlastvogne ved to forskellige ulykker i Vallensbæk og Ishøj.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Dom for gentagende ildspåsættelser i Herlev

Retten i Glostrup idømte i dag en 32-årig kvinde 1 år og 9 måneders fængsel for en række påsatte brande i en boligbebyggelse i Herlev.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Hårde straffe til bilister med passagerer hængende ud af bilen

Københavns Vestegns Politi har i de kommende uger et ekstra fokus på bilister, som kører rundt med unge hængende ud af vinduerne for at fejre studenter. Det er farligt, og føreren risikerer fængselsstraf, frakendelse af førerretten og konfiskation af bilen.