Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

3. december 2018 00:00

Operation Julelys på vej til dig

Fra i morgen og i de kommende uger kan du møde dine lokale politifolk, når Københavns Vestegns Politi kommer rundt til alle 11 vestegnskommuner og giver råd mod indbrud. Selvom antallet af indbrud på Vestegnen er historisk lavt, så er ét indbrud ét for meget og derfor giver dine lokalbetjente i den kommende tid råd om hvordan man kan imødegå juleindbrud.

For juletiden er desværre også indbrudstid. Det skyldes at indbrudstyve foretrækker at arbejde i mørke og det er nemt at finde på denne årstid. Men det er også nemt at gøre noget ved: Lys, trængsel og alarm skræmmer juletyven væk – derfor er budskabet fra politiets ’Operation Julelys’: Tænd lys!

"Lys skræmmer tyven væk, for så kan han ikke arbejde uset. Simple tænd/sluk-ure, som tænder lys i mørket, kan få tyven til at gå uden om din bolig. Og har du ikke allerede tænd/sluk-ure, så giver vi ét til de første 50 borgere i hver kommune der besøger os på vores tur rundt i politikredsen," siger Københavns Vestegns Politis indbrudsekspert Bent Nikolajsen. 

 

Mød Operation Julelys her
Kom og mød din lokale betjent et sted nær dig. I Brøndby kan du også hilse på vores politikadet juniorer. 

Tirsdag, 4. december
Ballerup Centret, Søjletorvet på 1. sal fra kl. 15 – 17 
Gladsaxe, Buddinge Station, Buddingevej 270 ved Kvicklys indgang fra kl. 15 - 17 
Herlev Bymidte Butikscenter, torvet ud for Føtex fra kl. 18 – 20

Onsdag, 5. december
Glostrup Shoppingcenter foran Tøjeksperten fra kl. 15 – 17

 

Torsdag, 6. december
Hvidovre, Frihedens Butikscenter ved Føtex fra kl. 15 – 17 
Rødovre Centrum ved Festpladsen fra kl. 18 – 20

 

Mandag, 10. december
Ishøj Bycenter, Store Torv ved trappen fra kl. 15 – 17 
Høje-Taastrup, City 2, Rød Indgang ved kiosk fra kl. 18 – 20

 

Tirsdag, 11. december
Vallensbæk Stationstorv (syd for jernbanen) - se efter den lokale mobile politistation fra kl. 15 – 17 
Albertslund Centrum, Stationstorvet – se efter den lokale mobile politistation fra kl. 16 – 18

 

Torsdag, 13. december
Brøndby, Nygårds Plads ved Kvicklys indgang fra kl. 16 – 18 – med Politikadet Junior

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

12. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Udlændinge anholdt i sag om social dumping

Tæt samarbejde med svensk politi

11. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Unge, kunst og oplysning: Fond støtter aktiviteter mod narko

Fire stærke initiativer mod narkotika får støtte fra ’Ejner Christian Christensens Fond’, som bestyres af Københavns Vestegns Politi.

13. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Mand anholdt for seksuelle overgreb mod to mindreårige piger

Politiet mistænker, at flere kan være blevet krænket.