Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

12. juni 2025 09:03

Udlændinge anholdt i sag om social dumping

Tæt samarbejde med svensk politi

Markeringsnummer på uniformsskjorte

Foto: Rigspolitiet

Fem udenlandske statsborgere fra Kosovo er blevet anholdt og sigtet for ulovligt arbejde efter et tæt samarbejde mellem svensk og dansk politi.

 

Det svenske grænsepoliti kontaktede udlændingesektionen hos Københavns Vestegns Politi med oplysninger om, at de fem personer tidligere var ankommet til Sverige og angiveligt nu var i Danmark for at udføre ulovligt arbejde.

 

På baggrund af tippet lokaliserede politiet en adresse i Glostrup, hvor de fem personer blev truffet i færd med at udføre håndværksarbejde uden gyldige arbejdstilladelser. Her blev de anholdt og sigtet for ulovligt arbejde.

 

Politiets materiale er nu forelagt Udlændingestyrelsen, som har besluttet, at de fem personer skal administrativt udvises med indrejseforbud i to år. De bliver sendt ud af Danmark senere i dag.

 

“Denne aktion er et godt eksempel på det tætte samarbejde, der er mellem dansk og svensk politi i indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet og social dumping,” siger politikommissær Kristian Broch og fortsætter:

 

“Dem, der forsøger at udnytte billig udenlandsk arbejdskraft, skal vide, at vi fører skærpet kontrol og slår ned på den slags sager.”

 

Efterforskningen fortsætter i sagen – herunder i forhold til arbejdsgiveren.

 

Pressekontakt: Politikommissær Kristian Broch 51198588

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

21. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Trodsede frygt og anmeldte voldtægt: Gerningsmand idømt fire års fængsel

En kvinde anmeldte en voldtægt, selvom hun var bange for manden bag overgrebet. Få timer senere blev en 26-årig mand anholdt, og nu er han sendt i fængsel med en forhøjet straf på fire års fængsel.

14. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Ustraffet narkohandler idømt otte års fængsel

Efter en rutinemæssig politikontrol i Avedøre skal en før ustraffet 31-årig mand nu otte år i fængsel for handel med store mængder hård narkotika.

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.