Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

22. september 2021 17:15

Opfodrer formodet gerningsmand til at melde sig

Politiet kender identiteten på den formodede gerningsmand til knivstikkeriet i Taastrup

Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi opfodrer den formodede gerningsmand til knivoverfaldet i Taastrup til at melde sig:
”Vi ved hvem han er, og vi opfordrer ham til at melde sig selv,” siger politikommissær Ole Nielsen.

Klokken 11.28 modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om knivstikkeri på Eigtveds Alle i Taastrup. Politiet var kort efter massivt på gerningsstedet. Her var en 34-årig mand ramt af knivstik flere gange i kroppen og han blev kørt med ambulance til hospitalet. Det har endnu ikke været muligt for politiet at afhøre manden, og det er ikke muligt for politiet at oplyse yderligere om hans tilstand.

På baggrund af efterforskning og flere ransagninger her til eftermiddag, har politiet en sikker viden om den formodede gerningsmands identitet.
”Det vil være nemmest for alle, at den mistænkte melder sig til os. Så undgår vi også at skulle ud og efterlyse ham offentligt med foto osv., siger politikommissær Ole Nielsen.
Københavns Vestegns Politi opfordrer i øvrigt vidner i sagen til at kontakte politiet.

 

Pressekontakt:

Politikommissær Ole Nielsen - 40181198
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

25. april 2024

Københavns Vestegns Politi

3,5 års fængsel for ildspåsættelse

55-årig mand dømt for at sætte ild på en ejendom i Rødovre.

23. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Uorden i skærpet strafzone udløste forhøjet straf

En 29-årig mand fra Skovlunde blev tirsdag formiddag kendt skyldig i grov uorden ved Brøndby Stadion. Fordi politiet havde indført en skærpet strafzone på stedet, forhøjede Retten i Glostrup straffen til en frihedsstraf på tre måneder.

5. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Dømt til anbringelse for drab

41-årig mand dømt for drab på en overlæge på et psykiatrisk center.