Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

21. november 2024 07:00

Politiet kommer ud med tip til dig

Sådan undgår du, at svindlere lænser din bankkonto, og sådan beskytter du din bolig mod indbrud.

Politiassistent Agim Memisi, Lokalpolitiet

De næste to uger kan du møde dit lokalpoliti et sted tæt på dig.

Under temaet ’Tryg hjemme, tryg på nettet’ står betjentene være klar med råd og hjælp til at beskytte dig mod kriminelle, og du kan stille spørgsmål og få konkrete tip til at undgå svindlere og tyveknægte.

Svindlere bruger snedige metoder for at snyde deres ofre, særligt ældre, til at udlevere kreditkort og koder, hvilket hurtigt kan resultere i, at bankkontoen bliver tømt. 

De ringer ofte og udgiver sig for at være fra banken eller politiet og overtaler ofrene til at overføre penge til en ’sikker konto’, som blot viser sig at være svindlernes egen. Politiet ser en del anmeldelser om den type svindel lige nu – men hvordan undgår du og dine ældre familiemedlemmer at blive ofre?

”Vi står klar med konkrete råd til, hvordan du kan narre en svindler – så kom forbi og tag gerne dine ældre familiemedlemmer eller naboer med. Alle er velkomne – også børn,” siger politiassistent Agim Memisi, Københavns Vestegns Politi.

Lokalbetjentene giver også lavpraktiske råd til at gøre livet surt for indbrudstyve, der er særligt aktive i juletiden, og til at undgå at blive snydt ved andre typer af svindel – fx onlinekøb, hvor varen aldrig leveres, selvom pengene er betalt.

 

Smæk røret på, hvis det handler om penge

Banken eller politiet vil aldrig bede dig udlevere konto- eller kreditkortoplysninger over telefonen – og de sender heller ikke nogen ud for at hente dit kort eller kode.

”Får du et uventet opkald, der handler om dine penge eller konto, har du sandsynligvis en svindler i røret. Smæk på, hvis nogen beder om dine private oplysninger. Og hvis nogen møder op hjemme hos dig, så luk dem ikke ind, og giv dem aldrig kort eller kode. Ring hellere til politiet, så vi kan undersøge sagen,” understreger Agim Memisi.

 

Skræm tyven væk

I juletiden står mange hjem tomme, og det kan tiltrække indbrudstyve. Men tre enkle tiltag kan hjælpe med at skræmme tyven væk: 

Tænd lys
Lav aftaler med dine naboer
Kontakt straks politiet, hvis du ser noget mistænkeligt

”Lys virker afskrækkende. Sørg for, at din bolig er oplyst både ude og inde i de mørke timer, så den ser beboet ud, også når du ikke er hjemme. Naboskab, hvor man holder øje med hinandens boliger, er en god måde at gøre kvarteret mindre attraktivt for tyve,” siger Agim Memisi.

Ser du en tyv, der lusker rundt, så kontakt politiet med det samme. Ring til 114, hvis det ikke haster, eller til 1-1-2, hvis det er akut.

 

Mød politiet nær dig

Her kan du møde dit lokalpoliti og få konkrete råd og vejledning til, hvordan du bedst beskytter dig og dine kære:

 

Rødovre

Rødovre Centrum ved festpladsen, 2610 Rødovre
Mandag den 25. november klokken 15 til 18.

 

Hvidovre

Frihedens Butikscenter, Torvet Foran Føtex, Strandmarksvej 20, 2650 Hvidovre
Tirsdag den 26. november klokken 15 til 18.

 

Gladsaxe

Ved Meny, Bagsværd Hovedgade 128, 2880 Bagsværd
Onsdag den 27. november klokken 15 til 18.

 

Ballerup

Ballerup Centret –Torvet Festpladsen Ballerup Centret 2, 2750 Ballerup
Torsdag den 28. november klokken 15 til 18.

 

Herlev

Herlev Bymidte, Herlev Bygade 9, 2730 Herlev
Mandag den 2. december klokken 15 til 18.

 

Taastrup

 City 2 på torvet ved biografen på Plan 1, Cityringen 4, 2630 Tåstrup
Mandag den 2. december klokken 15 til 18.

 

Vallensbæk

Vallensbæk Bibliotek, Vallensbæk Stations Torv 40, 2665 Vallensbæk
Tirsdag den 3. december klokken 15 til 18.

 

Glostrup 

Glostrup Shoppingcenter – ved Føtex og apoteket, Hovedvejen, 2600 Glostrup
Onsdag den 4. december klokken 15 til 18.

 

Ishøj

Ishøj Bycenter, Storetorv ved Bilka, Ishøj Østergade 43, 2635 Ishøj
Onsdag den 4. december klokken 15 til 18.

 

Brøndby

Super Brugsen, Brøndby Sønder Ringvej 45A, 2605 Brøndby
Torsdag den 5. december klokken 15 til 18.

 

Albertslund

Albertslund Centrum ved Føtex, Kanalgaden, 2620 Albertslund
Torsdag den 5. december klokken 15 til 18.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

7. november 2024

Københavns Vestegns Politi

Vådeskudsulykke i Taastrup

En politimand er i dag blevet ramt af et vådeskud under politiets skydetræning.

6. november 2024

Københavns Vestegns Politi

Idømt 5 år og 11 måneders fængsel for stalking, psykisk vold og voldtægt

En 39-årig mand fra Rødovre er dømt for omfattende overgreb mod sin daværende kæreste. Ud over fængselsstraffen bliver han udvist af Danmark.

1. november 2024

Københavns Vestegns Politi

El-cykel var knallert: Dømt for vanvidskørsel

En 38-årig mand fra Ballerup er idømt fængsel for vanvidskørsel på et kraftigt cykellignende elektrisk køretøj, som han troede var en el-cykel.