Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

6. november 2024 15:17

Idømt 5 år og 11 måneders fængsel for stalking, psykisk vold og voldtægt

En 39-årig mand fra Rødovre er dømt for omfattende overgreb mod sin daværende kæreste. Ud over fængselsstraffen bliver han udvist af Danmark.

Glostrup Ret, Københavns Vestegns Politi

Foto: Rigspolitiet

Den 39-årige mand blev dømt for at have voldtaget sin daværende kæreste ugentligt gennem 14 måneder. I samme periode udsatte han hende også for psykisk vold gennem groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd. Han blev desuden dømt for stalking, vold og trusler mod kvinden.

 

I november sidste år gik kvinden til politiet, hvilket førte til, at manden blev anholdt og varetægtsfængslet. Han har siddet fængslet siden.

 

I dag idømte Retten i Glostrup ham fem år og 11 måneders fængsel, og samtidig blev han udvist af Danmark for bestandigt.

 

”Offeret i sagen har været særdeles modig og har anmeldt den dømte trods pres for at lade være. Dommen understreger, med hvilken alvor myndighederne ser på disse sager,” siger anklager Mathias Johannsen og tilføjer:

”Den dømte har opholdt sig i Danmark det meste af sit liv, men anklagemyndigheden har vurderet, at forbrydelsernes omfang krævede, at han skulle udvises for bestandigt – hvilket retten var enig i.”

 

Manden har anket dommen til landsretten.

 

Pressekontakt: Anklager Mathias Johannsen – 51 62 94 09

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

13. november 2026

Københavns Vestegns Politi

App blev hovedbevis i sag om drabsforsøg i Pakistan

10 års fængsel og udvisning for bestandig. Det er facit for to mænd, som ved Retten i Glostrup i dag blev fundet skyldige i en sag om et planlagt lejemord på den enes ekskone og begge hendes forældre. Retten tillagde optagelser fra en særlig app afgørende betydning i sagen.

12. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Hjælp til udøvere af vold og stalking nomineret til kriminalpræventiv pris

En opsøgende indsats, der skal få personer til at stoppe med at udøve vold i nære relationer, er nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2026. Målet er at forebygge nye overgreb og beskytte ofrene.

9. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet efter sejlersæson: Husk redningsvesten også på de korte ture

Københavns Vestegns Politi har kontrolleret 930 fartøjer på 42 patruljesejladser i årets sæson. De fleste sejlere har styr på sikkerheden, men manglende redningsveste er fortsat den hyppigste årsag til, at politiet udskriver bøder på vandet.