Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

24. september 2021 14:11

Politiets maritime indsats roser skippere

35 sejlende blev kontrolleret af Københavns Vestegns Politis maritime enhed fredag og lørdag. Kun en fik bøde – resten havde styr på sikkerheden ombord og de nye kystnære regler for især motordrevne fartøjer.

Maritim indsats, Københavns Vestegns Politi

Onsdag den 15. september trådte nye særlige regler i kraft for sejlads inden for 300 meter fra kysten ud for Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk.
 
Reglerne siger blandt andet, at sejlende ikke må være til hinder eller ulempe for andre, når man sejler tæt ved kysten, og at motordrevne fartøjer desuden højst må sejle fem knob og skal sejle direkte til og fra stranden igennem 300 meters zonen.
 
I kølvandet på de nye regler stod Københavns Vestegns Politis martime enhed ud fredag og lørdag for at kontrollere sikkerheden til søs i farvandet ud for politikredsen.
 
Det blev til et tjek af 10 speedbåde, syv motorbåde og tre sejlbåde fredag, og lørdag fik otte speedbåde, fem motorbåde og en vandscooter kontrolbesøg af de sejlende betjente.
 
”Vi fokuserer især på sikkerhed til søs og holder altid udkig efter redningsveste, spiritussejlads og førerbeviser for speedbåde og vandscootere. Denne gang informerede vi alle om de helt nye kystnære regler, men dem havde langt de fleste allerede hørt om,” siger Mads Dam, politikommissær og leder af Københavns Vestegns Politis særlige maritime enhed. 
 
Føreren af en vandscooter fik som den eneste søfartsbøder med hjem, fordi han ikke havde bevis til fartøjet og sejlede uden lovpligtig ansvarsforsikring. 
 
”De 34 andre skippere havde styr på sikkerhed, regler og papirer. Det er glædeligt, at sejlerne i politikredsens farvand generelt overholder de gældende regler, og det skal der lyde stor ros for herfra. Fortsæt med det,” siger Mads Dam.
 
Han opfordrer alle til at sætte sig ind i de nye kystnære regler, som kan findes her: Særlige regler for sejlads i Københavns Vestegns Politis område.
 

Relateret omtale

Nye lokalregler for sejlads tæt ved kysten (10-09-2021)

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

1,2 mio. kroner er uddelt - nu kan du søge

Har du en idé til en aktivitet, der kan forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer? Nu har du chancen for at søge økonomisk støtte til dit projekt.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Fire anholdt efter knivstik i Taastrup

Politiet har anholdt fire personer efter et voldsomt slagsmål torsdag aften på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to unge mænd blev stukket med kniv.