Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

4. april 2025 09:26

Fire anholdt efter knivstik i Taastrup

Politiet har anholdt fire personer efter et voldsomt slagsmål torsdag aften på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to unge mænd blev stukket med kniv.

Logo på patruljevogn

Foto: Kim Matthäi Leland

Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelsen kl. 18.30 og var kort efter fremme på stedet, hvor de to unge mænd blev fundet hårdt sårede og kørt til hospitalet i ambulance.

 

”Efterforskningen er stadig i en tidlig fase, men vores vurdering er, at flere af de involverede har tilknytning til kriminelle miljøer,” siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

 

De fire anholdte er mellem 15 og 19 år. Anklagemyndigheden vurderer i øjeblikket, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

For at genetablere trygheden i området – og som et sted, hvor vidner kan kontakte politiet direkte – vil betjente fra lokalpolitiet være til stede i området fredag formiddag med den mobile politistation.

 

I forbindelse med den tryghedsskabende indsats er der et tæt samarbejde mellem politiet og Høje-Taastrup Kommune, som også er til stede i området med deres kriminalpræventive team.

 

Lokalpolitiet har til morgen været forbi kvarterets skole, ligesom der vil være øget patruljering i området de kommende døgn.

 

”Vi opfordrer vidner, der har set noget i forbindelse med slagsmålet, til at kontakte os,” siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

 

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes hele døgnet på telefon 43 86 14 48.


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

14. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Ustraffet narkohandler idømt otte års fængsel

Efter en rutinemæssig politikontrol i Avedøre skal en før ustraffet 31-årig mand nu otte år i fængsel for handel med store mængder hård narkotika.

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.

18. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.