Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

14. juni 2017 00:00

Visitationszone i dele af Høje-Taastrup fra kl. 12

Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi har i dag truffet beslutning om at etablere en visitationszone i dele af Høje-Taastrup Kommune i perioden fra i dag onsdag den 14. juni 2017 kl. 12.00 til torsdag den 13. juli 2017 kl. 23.00.
Beslutningen medfører, at politiet i perioden kan foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme, undersøgelse af tøj og andre genstande samt køretøjer i et nærmere anvist geografisk område.

Skud og vagter
Baggrunden for beslutningen er, at der aktuelt pågår en konflikt i og omkring en bandegruppering, som holder til i dele af Høje-Taastrup Kommune, ligesom det vurderes at grupperingen og dens tilhængere har flere uoverensstemmelser med enkelt personer og flere grupper i det storkøbenhavnske rocker/bandemiljø. Senest er en person med tilknytning til grupperingen skudt i benet den 9. juni 2017 i krydset Taastrupgårdsvej/Hveen Boulevard. Politiet har inden for de seneste dage observeret at personer med tilknytning til samme miljø har ageret som vagter i området ligesom flere af disse personer er truffet i skudsikre veste.

 

Se vedlagt kort
Visitationszonen dækker området omkring Roskildevej, Halland Boulevard, Blekinge Boulevard, Høje Taastrup Vej, Skolevej, Valbyvej, Kirkevej og Selsmosevej. Visitationszonens geografiske omfang fremgår af vedhæftede kort. 
Visitationszonen etableres i henhold til lov om politiets virksomhed § 6.

 

Pressekontakt:

Politiinspektør Svend Foldager - 20600762

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

14. juli 2025

Københavns Vestegns Politi

Fængsel for vold og trusler mod tidligere ægtefælle

39-årig mand idømt 1 års fængsel efter voldsepisode i Hedehusene

28. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Tre unge kom til skade under studenterkørsel i lastbiler

Sent fredag aften og natten til lørdag er tre unge mænd kommet til skade under kørsel i studenterlastvogne ved to forskellige ulykker i Vallensbæk og Ishøj.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Dom for gentagende ildspåsættelser i Herlev

Retten i Glostrup idømte i dag en 32-årig kvinde 1 år og 9 måneders fængsel for en række påsatte brande i en boligbebyggelse i Herlev.