Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

8. juni 2018 00:00

Visitationszone indføres i dele af Albertslund og Rødovre

På baggrund af skyderierne i Albertslund og Rødovre i går torsdag, har politidirektøren for Københavns Vestegns Politi i dag besluttet at indføre visitationszone i dele af Albertslund og Rødovre fra i dag fredag den 8. juni 2018 kl 18 til fredag den 6. juli 2018 kl 18.

Beslutningen medfører, at politiet i perioden kan foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme, undersøgelse af tøj og andre genstande samt køretøjer i et nærmere anvist geografisk område for at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

 

Baggrunden for beslutningen er to skudepisoder med 6 timers mellemrum. Torsdag kort før kl. 1736 blev der affyret op mod 15 skud ved Storkens Kvarter 8A, hvor en 20-årig mand blev ramt af skud i benet. Senere på aftenen umiddelbart før kl. 23.57 blev der skudt i Rødovre nær ved en tankstation på Roskildevej 360.I forbindelse med skyderiet blev en 18-årig mand ramt af et strejfskud i foden.

 

Samtidig indfører Københavns Politi visitationszone i den del af Husum, der støder op til Rødovre. Det sker fordi det er politiets billede, at skyderiet i Rødovre grundes i en konflikt om det lokale hashmarked mellem grupperinger i Husum og Rødovre. De to politikredse vil i forbindelse med indførelse af visitationszonerne gensidigt patruljere tryghedsskabende i hinandens kredse.

 

"Skyderierne er fuldstændigt uacceptable og vi sætter massivt ind for at for bragt dette uvæsen til ophør," siger Københavns Vestegns Politis politidirektør Kim Christiansen.

 

Her gælder visitationszonerne</strong>Visitationszonen i Rødovre Kommune er afgrænset af Rødovrevej – Veronikavej – Damhus boulevard – Kommunegrænsen til Brøndby Kommune – Korsdalsvej – Rødovre parkvej – Tårnvej – Slotsherrensvej – Motorring 3 – Kommunegrænsen til Københavns Kommune(se kort)Visitationszonen i Albertslund Kommune er afgrænset af Vestskovvej - Herstedøstervej - Stensmosevej - Roholmsvej - Vallensbæk Torvevej – langs kommunegrænser til henholdsvis Brøndby og Vallensbæk Kommuner – Albertslundvej – følger Vridsløsevej til Herstedvestervej - Vestskovvej.

 

"Samtidig med indførelse af visitationszonerne, så øger vi vores patruljering markant i de berørte områder. Vi har gode spor i begge sager, og vi arbejder massivt på at bringe gerningsmændene bag disse skyderier til ansvar," siger Kim Christiansen.

 

Københavns Vestegns Politi modtager hjælp fra Rigspolitiet i forbindelse med både den tryghedsskabende indsats og efterforskningen.

 

Pressekontakt

Politidirektør Kim Christiansen via Pressetelefon 72580600

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

28. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Tre unge kom til skade under studenterkørsel i lastbiler

Sent fredag aften og natten til lørdag er tre unge mænd kommet til skade under kørsel i studenterlastvogne ved to forskellige ulykker i Vallensbæk og Ishøj.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Dom for gentagende ildspåsættelser i Herlev

Retten i Glostrup idømte i dag en 32-årig kvinde 1 år og 9 måneders fængsel for en række påsatte brande i en boligbebyggelse i Herlev.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Hårde straffe til bilister med passagerer hængende ud af bilen

Københavns Vestegns Politi har i de kommende uger et ekstra fokus på bilister, som kører rundt med unge hængende ud af vinduerne for at fejre studenter. Det er farligt, og føreren risikerer fængselsstraf, frakendelse af førerretten og konfiskation af bilen.