Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Efterlysning

2. oktober 2025 12:42

Mistænkt efterlyses i såkaldt bankbudssag fra Viborg

Midt- og Vestjyllands Politi ønsker offentlighedens hjælp til at identificere en mand, som er mistænkt for den 1. oktober 2025 at have begået fire forhold af bedrageri mod ældre borgere.

Foto af mistænkt i bankbudssag fra Viborg

Onsdag den 1. oktober 2025, fik Midt- og Vestjyllands Politi fire anmeldelser om bedrageri i Viborg, begået af såkaldte bankbude. Bedragerierne blev begået fra kl. 12.00 til kl. 16.30, hvor borgerne blev lokket til at udlevere personlige værdier.
Gerningsmændene havde først kontaktet borgerne telefonisk og udgivet sig for at være fra deres respektive banker. Kort tid efter dukkede et såkaldt "bankbud" op på borgernes adresser, og i den forbindelse blev borgerne snydt til at udlevere kreditkort, pinkoder og smykker.

Midt- og Vestjyllands Politi formoder, at flere gerningsmænd står bag bedragerierne, men har kun foto af en af de mistænkte.

Den formodede gerningsmand beskrives som:

A: Mand, 18-25 år, 175-180 cm, almindelig af kropsbygning, mørk i huden, sort kortklippet hår, talte dansk.

Kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114, hvis du har oplysninger om den formodede gerningsmands identitet eller opholdssted.

 

Pressekontakt

Jesper Overby, fg. politikommissær, tlf. 61392140

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

14. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

****Efterlysning aflyst****

På baggrund af tip fra borgere, har Midt- og Vestjyllands Politi identificeret en mistænkt i sagen om indbrud og tyveri begået i Lemvig, Struer, Ulfborg, Holstebro og Thyholm i perioden fra den 14. april 2025 til d. 28. april 2025. Efterlysningen er derfor ikke længere aktuel.

23. januar 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet beder om hjælp til at identificere død kvinde

Kvinde fundet død på mark i Thy. Politiet beder om offentlighedens hjælp til identificere kvinden.

16. januar 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

****Efterlysning aflyst****

18-årig efterlyst mand er fundet, og vi aflyser derfor efterlysningen.