Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

19. februar 2020 07:59

26-årig mand tiltalt for blandt andet voldtægt, røveri og flugt fra politiet

Der er nu rejst tiltale mod en 26-årig mand, der siden november har siddet varetægtsfængslet.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har rejst tiltale mod en 26-årig mand. Ifølge anklageskriftet har manden flere gange i løbet af efteråret begået vold mod sin kæreste. Han er desuden tiltalt for ulovlig tvang og voldtægt af samme kvinde.

Anklageskriftet omfatter derudover uberettiget videooptagelse af samleje, trusler, vidnetrusler, røveri og flugt fra politiet.

Der indgår i alt ti forhold i sagen, og anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om fængselsstraf.
Sagen vil blive behandlet ved retten i Viborg. Den er berammet til den 28., 29. og 30. april.

Manden har siddet varetægtsfængslet siden den 27. november 2019.

Særligt til pressen

Der vil være mulighed for interview med anklageren på sagen efter første og sidste retsdag. Indtil da har vi ingen yderligere kommentarer.
Anmodning om aktindsigt i anklageskriftet sendes til MVJYL-Aktindsigt@politi.dk
Oplys gerne journalnummer 4100-76319-00033-19 for at lette sagsbehandlingen. Angiv også gerne en sikker mail for at sikre hurtigst mulig besvarelse.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

19. september 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

36-årig mand dømt for vold og voldtægt

Retten i Viborg har i dag idømt en 36-årig mand tre år og tre måneders fængsel for vold og voldtægt af flere kvinder.

19. september 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Fem beboere på Kærshovedgård dømt i narkosag

Fire udenlandske mænd og en udenlandsk kvinde er idømt fængselsstraffe for besiddelse og handel med narkotika. Alle de dømte var på gerningstidspunktet beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård.

16. september 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Stor beredskabsøvelse på landsskuepladsen i Herning

Tirsdag den 17. september danner landsskuepladsen ved Messecenter Herning rammerne om en stor øvelse. Det er Midt- og Vestjyllands Politi, der arrangerer øvelsen og flere myndigheder deltager.