Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

16. februar 2024 13:13

31-årig varetægtsfængslet: Mistænkt for indbrud i Silkeborg

Lokalpolitiet i Silkeborg har sigtet en 31-årig mand for indbrud. Politiet formoder, at den 31-årige kan være involveret i flere indbrud på egnen.

Efter et grundlovsforhør har retten i Viborg varetægtsfængslet en 31-årig mand, der sættes i forbindelse med flere indbrud i Silkeborg.

Politiet modtog torsdag en anmeldelse om et indbrud i en bolig i den østlige del af Silkeborg, hvor en bærebar computer var meldt stjålet. Via et sporingsprogram i computeren kunne politiet finde frem til en adresse i en mindre landsby nord for Silkeborg.

Da politiet ankom til adressen flygtede den 31-årige mand fra stedet, men en hundepatrulje fandt dog efter et par kilometers forfølgelse frem til manden, som kunne anholdes.

På adressen har politiet fundet koster fra et andet indbrud.

"Vores videre efterforskning kommer nu til at handle om at afdække, om der flere tyverier eller andre forhold, som vi kan forbinde til den formodede gerningsmand, siger politikommissær ved lokalpolitiet i Silkeborg Kenn Sølvkær.

Ved grundlovsforhøret nægtede den 31-årige sig skyldig.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

4. juli 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

20-årig mand fundet død i Nørresø

20-årig mand, der har været savnet siden lørdag, er torsdag aften fundet død.

3. juli 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Indbrudstyven udnytter ferien: Det her kan du selv gøre for at mindske risikoen for indbrud

Indbrudstyvene havde travlt sidste sommer. Følg de forebyggende råd og nedsæt risikoen for at blive ramt af indbrud i ferieperioden.

25. juni 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Sæson for ferieboligsvindel - 33 lejere snydt for feriebolig

Sommeren er højsæson for svindel med ferieboliger. En 25-årig mand fra Struer meldte i weekenden sig selv for svindel med ferieboligudlejning. Han havde udlejet en ferielejlighed til flere personer uden at have rådighed over lejligheden.