Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

10. april 2024 08:41

38-årig mand tiltalt for serie-indbrud

Anklagemyndigheden tiltaler en 38-årig udlænding for at stå bag en serie af indbrud i sommerhuse og kolonihavehuse.

En 38-årig udenlandsk mand er nu tiltalt for i alt 67 forskellige forhold i en sag om indbrudstyveri og forsøg på indbrudstyveri i sommerhuse og kolonihavehuse over en årrække i det midtjyske.

I oktober 2023 blev den 38-årige anholdt af lokalpolitiet i Silkeborg. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og har siden været varetægtsfængslet i sagen. På daværende tidspunkt, var manden sigtet for mere end 20 indbrud på Silkeborg-egnen.

I politiets efterfølgende arbejde med at afdække den 38-åriges færden har efterforskerne fra lokalpolitiet i Silkeborg kunnet forbinde den 38-årige mand til yderligere en række indbrud.

Ifølge tiltalen har manden stjålet en blanding af kontanter, smykker, jagt- og fiskeudstyr, elektronikudstyr og en lang række andre koster til en samlet værdi, der overstiger 300.000 kroner.

Indbruddene går tilbage til foråret 2020 og er geografisk spredt over områder i Skive, Silkeborg, Syddjurs, Mariagerfjord og Viborg kommuner.

Sagen er berammet til den 2. og 6. maj ved Retten i Viborg. Der nedlægges påstand om udvisning af landet med indrejseforbud i 12 år.

 

Særligt til pressen:

Der vil være mulighed for interview med sagens anklager efter domsafsigelse. Indtil da har Midt- og Vestjyllands Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.

Anmodning om aktindsigt i anklageskriftet sendes til MVJYL-Aktindsigt@politi.dk.
Oplys gerne journalnummer 4100-75311-00106-23 for at lette sagsbehandlingen. Angiv også gerne en sikker mail for at sikre hurtigst mulig besvarelse.


Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

25. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Flere anmeldelser om droner over Midt- og Vestjylland det seneste døgn

Politiet har modtaget flere anmeldelser fra borgere, som har observeret droner på nattehimlen i Midt- og Vestjylland.

11. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Guldring søger ejer

Midt- og Vestjyllands Politi mangler ejeren til en guldring med indgravering.

9. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet rækker ud til mulige stofbrugere i Holstebro

74 personer i Holstebro-området får i de her dage en udstrakt hånd fra Midt- og Vestjyllands Politi, fordi politiet er stødt på deres navne i forbindelse med en narkoefterforskning.