Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

8. oktober 2025 15:49

49-årig mand skal syv år i fængsel for seksuelle overgreb

En udenlandsk mand fra Struer er i dag fundet skyldig i at have udsat et barn for en række alvorlige seksuelle overgreb. Dommen lyder på syv år og tre måneders ubetinget fængsel og udvisning af Danmark.

Et nævningeting ved Retten i Holstebro fandt i dag, onsdag den 8. oktober 2025, en 49-årig mand fra Struer skyldig i over en fireårig periode at have udsat en bekendts datter for flere alvorlige seksuelle overgreb.

Den 49-årige mand er dømt for i fem tilfælde at have forsøgt at voldtage pigen og for at have udsat hende for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Forholdene er begået på blandt andet en legeplads, i en skov, i et kælderrum og på offerets bopæl. Overgrebene er sket, mens pigen har været mellem 11 og 16 år gammel.

Det mest alvorlige forhold fandt sted i den 49-årige mands lejlighed. Her blev pigen tvunget med op, en dag da hun var på vej hjem fra skole. Den nu dømte holdt en kniv imod pigens hals, mens han blandt andet forsøgte at voldtage hende.

Under samtlige forhold har manden truet pigen med, at han ville slå hendes familie ihjel, hvis hun fortalte politiet om overgrebene.

Nævningetinget idømte den 49-årige mand syv år og tre måneders fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Manden ankede dommen.

 

 

Særligt til pressen

Ved flere spørgsmål kan pressen kontakte senioranklager Iben Bøttker, der mødte i retten for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 6163 0349

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

14. november 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

17-årig svensker udleveres og fremstilles for drabsforsøg

En 17-årig svensk pige bliver i dag udleveret til Danmark. Hun vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro sigtet for et drabsforsøg i juni 2024.

5. november 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Hunde aflivet efter angreb på alpakaer

Ejeren til de to hunde, der i weekenden bed to alpakaer, valgte tirsdag at få sine to hunde aflivet. Ejeren er sigtet for overtrædelse af hundeloven.

5. november 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

15 evakueret fra brand i boligejendom i Hammerum

Myndighederne har evakueret 15 personer efter brand i lejlighed i en etageejendom i det centrale Hammerum.