Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

27. oktober 2022 00:23

60-årig mand anholdt i forbindelse med aktion i Silkeborg

En 60-årig mand fra Silkeborg er sent onsdag aften den 26. oktober blevet anholdt i sin lejlighed på Lupinvej i Silkeborg. Manden er sigtet for trusler mod politiet.

Onsdag eftermiddag kl. 13.42 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om, at en 60-årig mand havde truet med at ville benytte sig af en pistol med dertilhørende ammunition, som han var blevet set være i besiddelse af i sin lejlighed på Lupinvej i Silkeborg.

 

I den forbindelse tog Midt- og Vestjyllands Politi ingen chancer, da manden havde givet udtryk for et ønske om en konfrontation med politiet og blandt andet havde truet med at ville skyde mod politiet, hvis de forsøgte at komme ind i hans lejlighed.

 

”Vi var i forbindelse med anholdelsesaktionen meget opmærksomme på, at ingen personer skulle komme til skade – hverken den mand, vi ønskede at komme i kontakt med, naboerne i ejendommen eller vores kollegaer. Derfor tog vi ingen chancer, men forsøgte i stedet at komme i dialog med manden, så vi kunne komme i kontakt med ham uden unødvendig brug af magtmidler,” siger vicepolitiinspektør Sune Raphael Espersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

 

I løbet af anholdelsesaktionen blev tre beboelsesejendomme bestående af i alt 15 lejlighedsopgange afspærret, mens beboerne i eftermiddagstimerne blev tilbudt at opholde sig i et nærtliggende beboerhus.

 

Efter et par timer i beboerhuset kunne familierne fra de fleste af opgangene igen komme retur til deres lejligheder, da politiet vurderede det til at være sikkert, så længe personerne blev eskorteret af myndighederne.

 

I mellemtiden fortsatte anholdelsesaktionen af den 60-årige mand, som politiet løbende var i kontakt med telefonisk.

 

Anholdt uden større dramatik

 

Efter flere timers forhandlinger lykkedes det omkring kl. 23.07 at få den 60-årige mand kaldt ud fra sin lejlighed, hvorefter han kunne anholdes uden yderligere brug af magtmidler – og uden, at hverken den pågældende, naboer eller politifolk kom til skade.

 

Midt- og Vestjyllands Politi er opmærksomme på, at anholdelsesaktionen medførte kortvarige gener for naboer, men takker for forståelsen fra beboerne i området og for den hjælp, som frivillige ydede undervejs.

 

”Vi vurderede fra start, at vi ikke skulle tage nogle chancer for at undgå, at nogen kom til skade. Vi takker naboerne for at imødekomme vores anvisninger på stedet og er glade for, at anholdelsen foregik uden større dramatik,” siger vicepolitiinspektør Sune Raphael Espersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Den 60-årige mand var alene i lejligheden i Silkeborg under hele anholdelsesaktionen og ingen personer er kommet til skade.

I forbindelse med en efterfølgende ransagning af mandens lejlighed fandt politiet en uvirksom riffel og en softgun-pistol.

 

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

10. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Fem mænd tiltalt i sag om salg af over 5,5 kilo kokain

Retten i Viborg skal over 10 dage behandle en sag om besiddelse og salg af mere end 5.500 gram kokain. Sagen er berammet og begynder den 28. april 2025.

9. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag i Herning: Politiet beder bilejere om hjælp

Politiet vil meget gerne i kontakt med bilister med dashcam, som har opholdt sig i Herning i området omkring Gormsvej mandag aften.

8. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Kvinde knivdræbt i Herning: Politiet beder borgerne om hjælp

En 21-årig kvinde blev mandag aften dræbt af knivstik i Herning. Politiets efterforskere har hele aftenen og natten arbejdet intenst med sagen og beder nu borgerne om hjælp.