Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

14. januar 2025 14:03

61-årig mand dømt for at voldtage mandlig kollega

En 61-årig morsingbo skal seks måneder i fængsel for at have voldtaget en mandlig kollega efter en julefrokost.

Overgrebet fandt sted i december 2023 efter en julefrokost med kollegerne fra en institution på Mors.

En 34-årig mand skulle sammen med en kollega overnatte hjemme hos en tredje kollega, og det var her - hjemme hos den 61-årige kollega - det seksuelle overgreb fandt sted.

Den 61-årige mand blev i dag, tirsdag den 14. januar 2025, fundet skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved at have udnyttet, at den 34-årige mandlige kollega ikke kunne gøre modstand, fordi han var beruset og sov. Den 61-årige havde trukket bukserne af kollegaen og suttet på hans lem.

Retten i Holstebro idømte manden seks måneders ubetinget fængsel for overgrebet.

"Det kan være rigtig grænseoverskridende at anmelde sig voldtaget, måske særligt for en mand, men dommen i dag viser tydeligt, at man hverken som mand eller kvinde skal acceptere overgreb, og jeg er tilfreds med, at retten har fulgt anklagemyndighedens påstand og idømt den tiltalte en længere, ubetinget fængselsstraf", siger senioranklager Iben Ernst Bøttker, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 61-årige mand har under hele sagen nægtet sig skyldig og udbad sig 14 dages betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen.

 

Særligt til pressen

Ved flere spørgsmål, kan pressen kontakte senioranklager Iben Ernst Bøttker, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 6163 0349

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

30. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Dødfunden kvinde fortsat ikke identificeret

En ældre kvinde blev i vinter fundet død på en mark i Thy. Trods ihærdige forsøg, har politiet endnu ikke fået identificeret kvinden og vil derfor fortsat gerne høre fra folk, der kan have en idé om, hvem kvinden er.

25. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Ny anholdelse i drabssag fra Herning

En 16-årig dreng er i dag blevet anholdt i forbindelse med sagen, hvor en 21-årig kvinde den 7. april blev dræbt med kniv i Herning. To andre, der blev anholdt tirsdag, er løsladt igen.

24. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Indsats i Silkeborg: Politiet anholder 34-årig mand

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en 34-årig mand efter fund af kemikalier i Silkeborg.