Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

10. februar 2021 14:36

Drabssag fra Gullestrup kommer for retten til sommer

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har nu rejst tiltale mod en 38-årig mand for drabet på en 51-årig mand i Gullestrup.

Den 14. juli 2020 blev en 51-årig mand fundet dræbt i sit hjem i Gullestrup. Nu har anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi rejst tiltale i sagen.

En 38-årig mand, der har siddet varetægtsfængslet siden den 16. juli 2020, er tiltalt for manddrab efter straffelovens § 237 ved at have stukket og snittet den 51-årige i hals, ansigt og krop. En 49-årig kvinde er tiltalt efter straffelovens § 253, stk. 1, nr. 1 for ikke at have hjulpet offeret.

Derudover er den 38-årige mand tiltalt for tyveri fra den dræbtes bopæl. Den 49-årige kvinde er i den forbindelse tiltalt for hæleri ved at have opbevaret tyvekosterne.

Sagen kommer til at køre som en nævningesag ved retten i Herning. Den er berammet til den 24., 25., 29. og 30. juni og til den 20., 24. og 27. august 2021. Der nedlægges påstand om fængselsstraf til begge tiltalte.

 

Særligt til pressen:

Det vil være muligt at få interview med sagens anklager efter første og sidste retsdag. Indtil da har Midt- og Vestjyllands Politi ikke yderligere kommentarer.
Anmodning om aktindsigt i anklageskriftet sendes til MVJYL-aktindsigt@politi.dk. Oplys gerne journalnummer 4100-73111-00002-20 for at lette sagsgangen.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

3. december 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre personer dømt for hæleri af festivalbilletter

Ved retten i Viborg er tre mænd i dag dømt for hæleri af særligt grov beskaffenhed af billetter til Skive Festival 2022.

2. december 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Tryghedsundersøgelse: Høj tillid og tryghed i Midt- og Vestjyllands Politikreds

Trygheden er fortsat høj og tilliden til politiet i Midt- og Vestjylland stiger i Tryghedsundersøgelse 2024.

1. december 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi standser efterforskning af hærværk mod transformatorstation

Midt- og Vestyllands Politi standser efterforskningen af en anmeldelse om hærværk mod en transformatorstation i Ramme ved Lemvig.