Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

14. oktober 2022 10:51

Fire mænd tiltalt for drab

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har netop rejst tiltale mod fire mænd i alderen 20-24 år. Mændene er tiltalt for i august 2021 at have dræbt en 22-årig mand i Herning.

Den 5. august 2021 døde en 22-årig mand efter at være blevet stukket med kniv. Manden befandt sig i området ved Dalgasgade i Herning, da han omkring klokken 03.00 blev stukket i brystet. Han ringede selv til alarmcentralen og blev kørt til behandling på sygehuset i Herning, men hans liv stod ikke til at redde, og han døde klokken 05.47.

 

Tiltalt for drab

Nu er fire mænd på henholdsvis 20,21, 22 og 24 år så tiltalt for at have dræbt den 22-årige mand.
Ifølge anklageskriftet kørte de fire tiltalte om natten den 5. august 2021 rundt sammen i en bil, da de aftalte at opsøge den 22-årige. Ifølge anklageskriftet forlod to af de tiltalte – en 22-årig mand og en 24-årig mand – bilen, opsøgte det 22-årige offer og stak ham i brystet med en kniv.

Ud over drabstiltalen er en af de fire - en 20-årig mand - tiltalt for overtrædelse af våbenloven ved at have opbevaret og besiddet en halvautomatisk riffel og 14 tilhørende skarpe patroner.

 

Sagen kommer for retten til januar

Sagen forventes at køre som en nævningesag ved retten i Herning med første retsdag tirsdag den 10. januar 2023. Der er sat i alt tolv dage af til sagen, og dommen forventes at falde i marts 2023.
To af de tiltalte - den 22-årige mand og den 24-årige mand – har siddet varetægtsfængslet siden den 15. september 2021, mens de øvrige to tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden den 6. oktober 2021.

Særligt til pressen

Der vil være mulighed for interview med sagens anklager efter første og sidste retsdag. Indtil da har Midt- og Vestjyllands Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.
Anmodning om aktindsigt i anklageskriftet sendes til MVJYL-Aktindsigt@politi.dk.
Oplys gerne journalnummer 4100-73112-00003-21 for at lette sagsbehandlingen. Angiv også gerne en sikker mail for at sikre hurtigst mulig besvarelse.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

11. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Guldring søger ejer

Midt- og Vestjyllands Politi mangler ejeren til en guldring med indgravering.

9. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet rækker ud til mulige stofbrugere i Holstebro

74 personer i Holstebro-området får i de her dage en udstrakt hånd fra Midt- og Vestjyllands Politi, fordi politiet er stødt på deres navne i forbindelse med en narkoefterforskning.

1. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Ingen tegn på forbrydelse, da baby døde på Mors i maj

Den 8. maj blev en 40-årig kvinde varetægtsfængslet og sigtet for vold mod et barn på knapt et år. Dagen efter blev kvinden løsladt på baggrund af den foreløbige obduktionserklæring. Efterforskningen af sagen er nu afsluttet og sigtelsen mod kvinden frafalder, da der ikke er fundet tegn på, at der er sket en forbrydelse.