Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

14. februar 2024 15:29

Hovedvej 11 og Thorstedvej fortsat spærret ved Thisted efter påkørsel af bro

En vindmølletransport påkørte natten til onsdag broen under Thorstedvej. Siden har Thorstedvej og omfartsvejen ved Thisted været spærret, og det er endnu uvist, hvornår vejene kan genåbne.

Vindmølletransporten kom ved 2-tiden natten til onsdag kørende ad Oddesundvej ved Thisted og påkørte den bro, der fører Thorstedvej over Oddesundvej. Omfartsvejen ved Thisted (rute 11/26 Oddesundvej) er derfor spærret i begge retninger fra rundkørslen ved Hanstholmvej og ned til den sydlige rundkørsel ved Åsvej. Også Thorstedvej er spærret, da broen har taget skade.

Trafikanter opfordres til fortsat at finde alternative ruter og følge skiltningen på stedet. Der er lavet omkørsel via Hanstholmvej - Klitmøllervej - Hjardalvej - Vorupørvej og Malervej tilbage til Rute 11/26.

"Sådan et uheld giver selvfølgelig nogle trafikale udfordringer, men heldigvis er trafikmængden denne uge lidt mindre end normalt, da mange holder vinterferie, så vi satser på, at den omkørsel, der er etableret, vil fungere, selv om det også vil føre en del trafik gennem byen", siger politikommissær Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Tidshorisonten er fortsat ukendt, men vejene forventes tidligst genåbnet i løbet af i morgen, torsdag den 15. februar 2024. 

Hold dig opdateret på www.trafikinfo.dk

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

12. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet advarer: Flere anmeldelser om tyveri af GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner

Tre anmeldelser om tyveri af kostbart landbrugsudstyr i den forgangne weekend, får politiet til at advare andre mod risikoen for tyveri.

12. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi ophæver nattelivszonen i Viborg

Fra og med mandag den 12. maj ophæver Midt- og Vestjyllands Politi nattelivszonen i det centrale Viborg.

9. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

40-årig kvinde løsladt fredag middag

Midt- & Vestjyllands Politi løslader en kvinde, der torsdag eftermiddag blev varetægtsfængslet i sag fra Mors.