Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi ophæver nattelivszonen i Viborg

Fra og med mandag den 12. maj ophæver Midt- og Vestjyllands Politi nattelivszonen i det centrale Viborg.

Midt- og Vestjyllands Politi ophæver nattelivszonen i området ved Trappetorvet, Gravene og Grønnegade i Viborg.

Nattelivszonen ophæves, fordi politiet ikke længere vurderer, at betingelserne for at opretholde nattelivszonen er til stede.

"Der er blevet færre beværtninger, som har udskænkning efter midnat, og det er en afgørende betingelse for at holde fast i nattelivszonen", forklarer leder af lokalpolitiet i Viborg vicepolitiinspektør, Henrik Glintborg.

En nattelivszone indebærer, at personer, der er idømt et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c, stk. 1, ikke må færdes eller opholde sig inden for den udpegede zone i tidsrummet fra midnat til kl. 05.00.

"Området er fortsat et samlingssted i byen, og derfor vil vi også fortsat have vores fokus rettet imod det, når vi patruljerer og i øvrigt opholder os i nattelivet i byen", siger Henrik Glintborg.

Midt- og Vestjylland Politi har fortsat nattelivszoner i Herning, Holstebro og Silkeborg. Se mere om politikredsens nattelivszoner her på politi.dk

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

25. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Ny anholdelse i drabssag fra Herning

En 16-årig dreng er i dag blevet anholdt i forbindelse med sagen, hvor en 21-årig kvinde den 7. april blev dræbt med kniv i Herning. To andre, der blev anholdt tirsdag, er løsladt igen.

24. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Indsats i Silkeborg: Politiet anholder 34-årig mand

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en 34-årig mand efter fund af kemikalier i Silkeborg.

24. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

To anholdt i forbindelse med drabssag

En 21-årig kvinde blev den 7. april dræbt af knivstik i Herning. Nu har Midt- og Vestjyllands Politi anholdt to unge mænd, der sigtes for medvirken til drab.