Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

10. september 2024 12:00

Indsats i forbindelse med mistænkeligt forhold i Viborg afblæst

Midt- og Vestjyllands Politi har tirsdag formiddag været talstærkt tilstede i det østlige Viborg i forbindelse med en anmeldelse om et mistænkeligt forhold. Politiet er nu i kontakt med den mand, som formentlig var skyld i anmeldelsen.

Tirsdag morgen kl. 8.20 fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om en mand, der opførte sig mistænkeligt i området omkring Houlkærskolen og børnehaven Unoden i Viborg. Anmeldelsen lød på, at manden opholdt sig nær et hegn til børnehaven Unoden, og at han skulle have en pistollignende genstand i bæltet.

Flere patruljer blev sendt til området for at lede efter en mand, der passede på beskrivelsen. Kl. 10.25 henvendte en 39-årig mand fra området sig til politiet, da han havde indtryk af, at politiet ledte efter ham. Manden passer på beskrivelsen og har bekræftet at have været i området på anmeldelsestidspunktet. Der er ikke noget, der tyder på, at han har været i besiddelse af skydevåben, men en bæltetaske kan være skyld i misforståelsen.

Manden vil nu blive afhørt, men Midt- og Vestjyllands Politi vurderer, at der er ikke umiddelbart har været noget mistænkeligt i episoden.

Politiets indsats i området er afsluttet.

Hvis man som vidne har oplevet noget voldsomt og har brug for at snakke med nogen om det, kan man kontakte Offerrådgivningen på tlf. 116 006.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

8. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Spor af farligt stof hos 16-årige festivalgæster kan have en naturlig forklaring

I fredags advarede Midt- og Vestjyllands Politi om, at det farlige stof fentanyl var i omløb, efter to 16-årige festivalgæster måtte akut på hospitalet med symptomer på en overdosis. Nye oplysninger i sagen peger dog på, at sporene af stoffet kan have en helt naturlig forklaring.

6. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Advarsel: Fentanyl fundet i stof i omløb ved Skive Festival

Midt- og Vestjyllands Politi advarer nu unge om farligt stof, efter to 16-årige festivalgæster torsdag måtte akut på hospitalet efter at have indtaget et stof, der viste sig at indeholde fentanyl.

4. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Fem mænd er dømt i stor narkosag

Ved retten i Viborg er der i dag faldet dom i en større narkosag. Fem mænd er idømt samlet set 27 års fængsel for besiddelse og videresalg af 3,5 kilo kokain.