Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

29. juni 2021 13:01

Kvinde dræbt i ulykke med togpåkørsel

En 35-årig kvinde blev tirsdag formiddag dræbt i en ulykke sydvest for Silkeborg, hvor et tog påkørte kvindens bil.

Midt- og Vestjyllands Politi modtog tirsdag kl. 9.05 en anmeldelse om en togpåkørsel ved en jernbaneoverskæring ved Funderholmevej 5 sydvest for Silkeborg, hvor en personbil blev påkørt. Føreren af bilen, en 35-årig kvinde fra Silkeborg-området, blev dræbt på stedet. Der var ikke andre personer i bilen. De pårørende er underrettet.

 

Der var syv passagerer i toget, og hverken passagerer eller togfører kom til skade ved ulykken.

 

Togdriften til og fra Silkeborg forventes at være indstillet ind til kl. 17.00. Der er indsat togbusser på strækningen. Følg med i driftsændringer på togdriften på www.arriva.dk.

 

Havarikommissionen og politiets bilinspektør er tilkaldt. Politiet kender ikke årsagen til ulykken.


Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

21. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Er det din Porschefælg?

En Porschefælg blev for omkring tre uger siden fundet mellem Sønder Nissum og Husby. Nu er den indleveret til politiet, og ejeren efterlyses.

12. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet advarer: Flere anmeldelser om tyveri af GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner

Tre anmeldelser om tyveri af kostbart landbrugsudstyr i den forgangne weekend, får politiet til at advare andre mod risikoen for tyveri.

12. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi ophæver nattelivszonen i Viborg

Fra og med mandag den 12. maj ophæver Midt- og Vestjyllands Politi nattelivszonen i det centrale Viborg.