Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

13. juli 2017 00:00

Ny bølge af værktøjstyveri fra varevogne

Midt- og Vestjyllands Politi har igen modtaget et stort antal anmeldelser om tyveri af værktøj fra varevogne. Politiet opfordrer til, at man sikrer såvel varevogn som værktøj, og at man orienterer politiet, såfremt man ser usædvanlig aktivitet omkring varevogne i området.

En ny bølge af tyveri af værktøj fra varevogne har ramt Midt- og Vestjylland. Siden i går morges har Midt- og Vestjyllands Politi modtaget 13 anmeldelser. De mange tilfælde er blot den seneste top på kurven over en kedelig tendens, som politiet har holdt et vågent øje med gennem længere tid.

 

Tendensen er, at der inden for kort tid sker flere indbrud i varevogne i samme område, hvorefter tilfældene flytter sig til et nyt område. Indbruddene sker typisk i håndværkerbiler, der er parkeret på medarbejderens private adresse natten over.

 

Politiet opfordrer derfor til ekstra opmærksomhed og modtager meget gerne tip fra borgere, der ser usædvanlig aktivitet omkring varevogne i lokalområdet efter fyraften. Samtidigt anbefaler politiet, at såvel værktøj som varevogne sikres bedst muligt.

 

Forebyg tyveri fra varevogne

  • Parkerer bilen et synligt sted og gerne opad et hegn, som gør varerummet svært tilgængeligt.
  • Placer så vidt muligt værktøjet, så det ikke er synligt udefra, og fjern særligt dyrt værktøj helt fra bilen.
  • Mærk værktøjet – enten synligt med indgravering eller usynligt med Microdot eller DNA-lak – og skilt med, at værktøjet er mærket.
  • Installer videoovervågning, alarm eller GPS-tracker.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

11. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Guldring søger ejer

Midt- og Vestjyllands Politi mangler ejeren til en guldring med indgravering.

9. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet rækker ud til mulige stofbrugere i Holstebro

74 personer i Holstebro-området får i de her dage en udstrakt hånd fra Midt- og Vestjyllands Politi, fordi politiet er stødt på deres navne i forbindelse med en narkoefterforskning.

1. september 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Ingen tegn på forbrydelse, da baby døde på Mors i maj

Den 8. maj blev en 40-årig kvinde varetægtsfængslet og sigtet for vold mod et barn på knapt et år. Dagen efter blev kvinden løsladt på baggrund af den foreløbige obduktionserklæring. Efterforskningen af sagen er nu afsluttet og sigtelsen mod kvinden frafalder, da der ikke er fundet tegn på, at der er sket en forbrydelse.