Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

18. august 2022 09:01

Officiel indvielse af den nye politistation i Silkeborg

Midt- og Vestjyllands Politi inviterer alle interesserede med til indvielse af den nye politistation i Silkeborg mandag den 29. august 2022 fra kl. 10.00 – 13.00. Arrangementet bliver markeret med deltagelse af justitsminister Mattias Tesfaye, taler og snoreklip.

Kom og vær med, når vi skal markere indvielsen af vores nye politistation i Silkeborg. Vi byder på is og kaffe og en rundvisning i de nye og topmoderne lokaler på Lillehøjvej 35, 8600 Silkeborg.

Vi forventer, at dagen bliver én stor fest, og derfor håber vi også, at du vil kigge forbi – uanset din alder. Vi sørger for at stå klar med vores motorcykler og politihunde, så der er lidt at kigge på for alle aldre.

Du kan også møde vores lokale betjente fra Silkeborg, eller få en snak med vores kollegaer fra den mobile politistation. Nogle af vores politielever vil også være til stede, hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan du selv kan blive politibetjent.

Arrangementet på Lillehøjvej 35 starter kl. 10.00, hvor justitsminister Mattias Tesfaye vil holde tale og stå for at klippe den røde snor, når den nye politistation officielt skal indvies. Vi satser på, at vejret holder tørt, så starten af arrangementet kan afholdes på parkeringspladsen foran hovedindgangen til den nye politistation. 

Derudover vil der også være taler fra Silkeborgs borgmester Helle Gade, fra politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi Helle Kyndesen og fra Morten Boesen, som er afdelingschef i KG Hansen, der har været totalentreprenør på byggeriet.

Lokalpolitiet i Silkeborg flyttede ind i de nye lokaler i midten af juni, og både borgere og ansatte har i løbet af de seneste ugers tid allerede haft stor glæde af at få skiftet de mere end 100 år gamle lokaler på Christian 8.s Vej i Silkeborg ud med de mere nutidige omgivelser.

Vi glæder os til at vise den nye politistation frem for alle interesserede den 29. august 2022.

 

Praktisk information:

09.55: Gæsterne ankommer
10.00: Velkomst ved politidirektør Helle Kyndesen og herefter taler
10.30: Rundvisning for justitsministeren og øvrige inviterede gæster
11.00 - 13.00: Rundvisning for alle interesserede borgere i opdelte hold – varighed ca. 15 min. 

Der vil derudover være åbent i gårdarealet på bagsiden af politistationen i tidsrummet fra kl. 10.00 – 13.00, hvor vi vil byde på en is og en kop kaffe – så længe lager haves.

 

Parkering:

Da der er begrænset med parkeringspladser, opfordrer vi til, at man ankommer på cykel eller med offentlig transport, hvis det er muligt.
 

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

3. december 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre personer dømt for hæleri af festivalbilletter

Ved retten i Viborg er tre mænd i dag dømt for hæleri af særligt grov beskaffenhed af billetter til Skive Festival 2022.

2. december 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Tryghedsundersøgelse: Høj tillid og tryghed i Midt- og Vestjyllands Politikreds

Trygheden er fortsat høj og tilliden til politiet i Midt- og Vestjylland stiger i Tryghedsundersøgelse 2024.

1. december 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi standser efterforskning af hærværk mod transformatorstation

Midt- og Vestyllands Politi standser efterforskningen af en anmeldelse om hærværk mod en transformatorstation i Ramme ved Lemvig.