Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

24. september 2020 10:35

OPDATERING: Ny deltager. Politi, borgmestre og region holder pressebriefing om corona-situationen i Midt- og Vestjylland fredag

Regionsrådsformand i region Midtjylland, Anders Kühnau deltager også i pressebriefingen. Politidirektøren inviterer til pressebriefing om corona-situationen i Midt- og Vestjylland den 25. september. Borgmestrene i Thisted og Ringkøbing-Skjern kommuner samt regionsrådsformand i Region Midtjylland deltager også ved pressemødet.

På fredag den 25. september kl. 9 inviterer politidirektør Helle Kyndesen til pressebriefing. Anledningen er den aktuelle situation med coronasmitte i landsdelen, som kalder på opmærksomhed fra både myndigheder og befolkning.

Ved pressebriefingen vil borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard og borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard give en status på situationen i forhold til COVID-19 og yderligere fortælle om politiets og kommunernes tiltag, der kan bistå borgerne med at forhindre smittespredning. Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau giver en status på smittetallene og testsituationen i Region Midtjylland.

Pressebriefingen finder sted på politistationen i Holstebro, Stationsvej 74. Ved pressebriefingen henstiller politiet til, at de fremmødte følger myndighedernes anbefalinger og holder god afstand til hinanden.

Deltagende journalister skal være i receptionen senest kl. 8.45 og vil blive bedt om at vise pressekort.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

19. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

57-årig varetægtsfængslet for stribe af bedragerier: Politiet advarer mod flere falske bankbude

Falsk bankbud varetægtsfængslet efter grundlovsforhør i Viborg. Politiet advarer om andre lignende bedragerier og opfordrer borgerne til at forholde sig skeptisk til opkald fra "banken".

18. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Grundlovsforhør i sag om vold i Herning

21-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i sag om forsøg på kvalificeret vold.

17. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Dom i sag om brandstiftelse

Seks unge dømt for at sætte ild på landejendomme, og tre frikendt i samme sag.