Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

5. august 2021 10:37

Politiet efterforsker knivstikkeri i det kriminelle miljø i Herning

En 22-årig mand er natten til torsdag blevet stukket med et stikvåben i Herning. Han er efterfølgende død af sine kvæstelser.

Klokken 03 natten til torsdag ringede en 22-årig mand til alarmcentralen og fortalte, at han var blevet stukket i brystet. Han blev kørt til behandling på sygehuset i Herning, men hans liv stod ikke til at redde.

”Alt tyder foreløbigt på, at der er tale om et internt opgør i en gruppe med relation til narkomiljøet i Herning”, fortæller vicepolitiinspektør Kristian Larsen, der er stationsleder for lokalpolitiet i Herning.

Overfaldet skete i området ved Smedegade/Grønnegade. En intensiv efterforskning er i gang, og Midt- og Vestjyllands Politi er massivt til stede i området.

Den 22-årige mands pårørende er underrettet.
Af hensyn til efterforskningen har Midt- og Vestjyllands Politi ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Særligt til pressen

Pressens kontaktperson: Vicepolitiinspektør og stationsleder Kristian Larsen, lokalpolitiet i Herning: 5116 7261

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

17. maj 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

To mænd fremstilles i grundlovsforhør i narkosag

To personer med ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård er anholdt og sigtet for besiddelse af narko.

16. maj 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Har du fornyet dit jagttegn? Politiet opfordrer jægere til at få kigget på fornyelse

Forny dit jagttegn i tide og undgå at betale for en ny våbentilladelse, sådan lyder opfordringen fra Politiets Administrative Center. Flere jægere end normalt på denne tid af året, har endnu ikke fået fornyet jagttegnet.

15. maj 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Mange kørte for stærkt forbi vejarbejdere

Ti bilister kan forvente at skulle op til en ny teori- og køreprøve, hvis de vil beholde deres kørekort, efter Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag lavede fartkontrol i forbindelse med et vejarbejde på rute 26 i Salling. I alt noterede politiet 94 sager på cirka fire timer.