Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

7. august 2020 13:43

Politiet øger sin indsats mod coronavirus i Silkeborg

Antallet af smittede med covid-19 går den forkerte vej - særligt i Silkeborg, hvor også politiet nu skruer op for indsatsen.

21 borgere er den seneste uge blevet konstateret smittet med covid-19 i Silkeborg. Det tal vækker bekymring ved Midt- og Vestjyllands Politi, som sammen med sundhedsmyndighederne og kommunen sætter ind med tiltag, der skal bremse smittespredningen.

Smittespredningen er primært konstateret i boligområderne på Lupinvej og Resedavej. Derfor har regionen opsat et testcenter ved det nærliggende beboerhus på Kejlstrupvej 51, hvor det er muligt at blive testet fredag kl. 10-15 fredag og lørdag-søndag kl. 9-15.

Politiet vil være til stede ved testcenteret på Kejlstrupvej for at vejlede borgerne i området. Samtidigt intensiverer politiet sin patruljering de steder, hvor der ofte er mange forsamlet - bl.a. ved søbadene i Silkeborg. Derfor er politiets anbefaling også klar: Søg væk fra områder, hvor mange mennesker er samlet – også selvom vejret indbyder til udeaktiviteter.  Dermed håber politiet på, at det ikke bliver nødvendigt at udstede opholdsforbud.

”Vi ser på udviklingen med stor alvor – særligt op til en weekend, hvor vi forventer, at mange mennesker vil bevæge sig ud i det gode vejr. Vi følger situationen meget nøje sammen med kommunen og sundhedsmyndighederne, og vi håber, at vi med en tidlig indsats nu kan undgå yderligere restriktioner. Men det kan blive nødvendigt, hvis kurven fortsætter med at bevæge sig den forkerte vej. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen husker de gode vaner med at holde afstand, spritte hænder af og begrænse social aktivitet,” siger chefpolitiinspektør Claus Hilborg.

Der er indkaldt ekstra mandskab i weekenden, så politiet kan føre de ekstra tilsyn i Silkeborg og samtidigt opretholde de planlagte patruljer ved kendte samlingssteder andre steder i politikredsen som fx i kystbyer.

 

Pressekontakt

  • Chefpolitiinspektør Claus Hilborg, tlf. 6190 0069.
 

 

 

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

7. august 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Kom til åbent hus på politigården i Holstebro

Fredag den 29. august slår Midt- og Vestjyllands Politi dørene op til dele af politigården. Alle interesserede borgere er velkomne til åbent hus.

30. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Dødfunden kvinde fortsat ikke identificeret

En ældre kvinde blev i vinter fundet død på en mark i Thy. Trods ihærdige forsøg, har politiet endnu ikke fået identificeret kvinden og vil derfor fortsat gerne høre fra folk, der kan have en idé om, hvem kvinden er.

25. juni 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Ny anholdelse i drabssag fra Herning

En 16-årig dreng er i dag blevet anholdt i forbindelse med sagen, hvor en 21-årig kvinde den 7. april blev dræbt med kniv i Herning. To andre, der blev anholdt tirsdag, er løsladt igen.