Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

22. september 2017 00:00

Ung mand omkommet i færdselsuheld i Ikast

En 20-årig mand er afgået ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrog sig, da hans bil fredag morgen kørte frontalt ind i en modkørende lastbil på Thomas Poulsens Alle, Ikast. Vejen er spærret for al trafik.

Kort før kl. 7 fredag morgen kørte en personbil og en lastbil sammen på Thomas Poulsens Allé i Ikast. Ifølge politiets oplysninger skete sammenstødet, da personbilen af ukendte årsager trak over i den modkørende vejbane. Føreren af personbilen – en 20-årig mand fra Lemvig – blev dræbt på stedet som følge af sine kvæstelser. Hans pårørende er underrettet. Føreren er lastbilen er chokeret, men uskadt.

 

Ved sammenstødet væltede lastbilen, som dermed blokerede hele kørebanen. Vejen blev derfor spærret for al trafik og vil være det nogle timer endnu, mens oprydningsarbejdet står på. Der er etableret omkørsel via Hyldgårds Alle og Uhregårds Alle.

 

Politiet har tilkaldt en bilinspektør, som nu er i gang med tekniske undersøgelser, der skal klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

15. august 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

57-årig mand anholdt efter væbnet røveri i Rødding

Midt- og Vestjyllands Politi har torsdag aften og natten til fredag været talstærkt til stede ved en adresse i Krejbjerg i Salling forbindelse med en anholdelsesaktion. Den nu anholdte mand vil blive sigtet for væbnet røveri og flere andre forhold.

14. august 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Sag om frihedsberøvelse og vold: Efterforskning afsluttet

Midt- og Vestjyllands Politi har i dag besluttet at løslade syv af de 11 personer, der er anholdt og varetægtsfængslet i en sag om frihedsberøvelse og vold. De syv personer er fortsat sigtet i sagen.

7. august 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Kom til åbent hus på politigården i Holstebro

Fredag den 29. august slår Midt- og Vestjyllands Politi dørene op til dele af politigården. Alle interesserede borgere er velkomne til åbent hus.