Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

9. december 2021 12:01

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. december 2021.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 8. december 2021 kl. 07.00 til 9. december 2021 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Centervejen, Asnæs
Ledreborg Alle, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Kallerup Bakkevej, Kalundborg
Smedevej, Køge
Jernbaneplads, Holbæk
Bjergmarken, Holbæk

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Algade, Roskilde (2 anmeldelser)
Hovedgaden, Svinninge


Pas på pung, penge og PIN-koder i julehandlen – hele politikredsen

December er kendt for at være en travl måned med indkøb af både julegaver på forskellige forretningsstrøg og også andre varer i supermarkeder eller indkøbscentre. Det er desværre også en travl tid for forskellige langfingrede personer, der stjæler punge enten fra lommer eller tasker.

I den første uge af december i år har Midt- og Vestsjællands Politi allerede modtaget 20 anmeldelser om tyveri af primært punge, der typisk er blevet stjålet fra enten en lomme eller den taske, som den forurettede medbragte under indkøb.

Ganske få og meget nemme forholdsregler vil gøre arbejdsbetingelserne for en tyv meget vanskeligere:

• Hold en taske lukket og under konstant opsyn under indkøb, eller gå med den på armen i stedet for at anbringe den f.eks. i en indkøbsvogn
• Gå ikke med din pung i baglommen eller en yderlomme på overtøjet. Anbring pungen i f.eks. en inderlomme på jakken eller en forlomme i bukserne.
• Undgå store pengebeløb i din pung eller taske. Brug betalingskort, og tag kun de betalings- og hævekort med, som du skal bruge.
• Skjul indtastning af PIN-koden, når du bruger dit betalingskort. Hold hånden for eller stil dig tæt op ad kortterminalen, så PIN-koden ikke kan aflures. Uden afluret PIN-kode er et betalingskort intet værd for en tyv.

Med baggrund i mange af anmeldelserne kan politiet se, at tyvene bruger forskellige metoder, når de vil give sig selv mulighed for at stjæle noget.

Et skub i trængslen på steder med mange mennesker bliver ofte udnyttet til at stjæle en pung fra en taske eller en lomme, når offerets fokus er rettet mod skubberiet.

I supermarkeder bruger tyvene ofte afledende spørgsmål eller beder andre kunder om hjælp på forskellig vis, så en kunde i supermarkedet enten forlader sin taske i indkøbsvognen eller har sin fokus rettet mod at hjælpe nogen. Disse få sekunders uopmærksomhed udnytter tyven eller en medsammensvoren til at stjæle.

Hvis et tyveri opdages under udførelsen, kan hjælp tilkaldes f.eks. ved at råbe op, så andre tilstedeværende bliver opmærksomme og kan komme til hjælp, ligesom tililende kan foretage vigtige observationer i forhold til mistænkte.

Et tyveri eller forsøg herpå anmeldes til politiet i den politikreds, hvor tyveriet er foregået.

Hash i lejlighed - Roskilde

Kl. 08.58 onsdag morgen var politi med narkohunde ved en opgang i et lejlighedskompleks i den østlige del af Roskilde, da der var mistanke om, at der blev opbevaret og indtaget narko på stedet. Narkohundens næse var ikke i tvivl, der var skarp lugt af hash i opgangen, som kom fra en bestemt lejlighed.

Patruljen bankede på og traf en mand i 30´erne hjemme. Han erkendte at der var stoffer på stedet, og lejligheden blev gennemgået med en narkohund, hvor der blev fundet 9 gram hash, lidt marihuana og 3 gram MDMA/Ecstasy. Beboeren blev sigtet og stofferne beslaglagt og taget med til politistationen til opvejning og destruktion. Den sigtede kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Politiet orienterede de sociale myndigheder om sagen, da der på adressen var tilmeldt mindreårige børn.

Uheld i lyskryds – Slagelsevej/Hovvejen, Kalundborg

Kl. 12.38 skete et uheld i et lyskryds mellem en bilist og en cyklist. Bilisten, en 47-årig kvinde fra Kalundborg kørte ad Slagelsevej mod sydvest. Cyklisten, en 82-årig kvinde fra Kalundborg kørte ad Hovvejen mod nordvest. Uheldet sket i forbindelse med lyssignalet i krydset skiftede, hvor bilisten ramte cyklisten, der væltede. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 82-årige blev taget med til kontrol og behandling for mindre alvorlige skader. Hun bar cykelhjelm ved uheldet og pådrog sig ingen hovedskader. Politiet optog rapport, som skal belyse omstændighederne omkring uheldet, herunder hvilken farve lyssignalet havde i forbindelse med sammenstødet.

Tricktyveri – Vestergade, Tølløse – Holbæk

kl. 14.55 anmeldte en 75-årig mand fra Næstved, at han omkring en time forinden havde været udsat for et tricktyveri, da han handlede i Super Brugsen i Vestergade,Tølløse. En mand henvendte sig til den 75-årige og spurgte ind til om en creme var til ansigtet eller hænderne. Kort efter, da den 75-årige stod i kassen for at betale, opdagede han, at hans pung var væk. I pungen lå den ældre herres kort og 300 kr i kontanter.

Manden som kan mistænkes for at stå bag tyveriet beskrives som:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 35 år, 165 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Iført: Skjortejakke, sorte bukser.

Politiet vil nu gennemgå overvågningen fra butikken i forsøge på at finde frem til den mistænkte. Vidner som har set den beskrevne mand, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Narkokørsler – Holbæk og Køge

Holbækvej, Jyderup – Holbæk
Kl. 15.06 sigtede og anholdt en patrulje en 31-årig mand fra Kalundborg for narkokørsel i en varebil ad Holbækvej mod øst. Den 31-årige blev testet med narkometeret, som viste positiv for hash. Han fik udtaget en blodprøve, som skal vise indholdet af stoffer i blodet under kørslen.

Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand
Kl. 01.25 blev en 30-årig mand fra Værløse stoppet på Køge Bugt Motorvejen mod nord ved Solrød i en rutinekontrol. Føreren erkendte, at have indtaget kokain og en narkometertest bekræftede dette. Han blev anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve.

De blev begge løsladt efter blodprøveudtagelsen, og vil senere høre mere i sagen, når svaret på analysen kommer.

De blev begge løsladt efter blodprøveudtagelsen, og vil senere høre mere i sagen, når svaret på analysen kommer.

Alt for høj fart koster dyrt – Køge

Betjente fra færdselsafdelingen var onsdag ude at måle med laseren på Stensbjergvej i Køge by, hvor det er tilladt at køre 50 km/t. Senere blev der foretaget en kontrol på Vordingborgvej ved Gyvelvej, hvor det tilladt at køre 60 km/t.

Kl. 11.03 gjorde en 58-årig kvindelige bilist sig særligt bemærket, da hun kørte 81 km/t forbi Asgårdsskolen, hvor hun kørte over en spærreflade og fortsatte over for gult lys. Betjenten standsede kvinden, som nægtede forholdene og oplyste, at hun havde travlt, da hun var på vej til vaccination. Om hun nåede sin vaccinetid melder historien ikke noget om, men en ting er sikkert. Hun kan forvente en større bøde og et klip i sit kørekort.

kl. 11.16 blev en 74-årig mand fra Solrød målt til at køre hele 93 km/t forbi Asgårdsskolen i Køge. Det koster ham nu en klækkelig bøde og en ny teori- og køreprøve, da sagen lægges op til en betinget frakendelse af førerretten.

Kl. 20.12 målte politiet en bilist, en 29-årig mand fra Herfølge, til at køre 101 km/t på Vordingborgvej i Køge, selvom han kun måtte køre 60 km/t på stedet. Han må derfor forvente at skulle forbi en kørerlærer, da den hastighedsovertrædelse koster en betinget frakendelse af førerretten og en stor bøde, som nok havde været sjovere at bruge på julegaver.

Bil taget fra bilist uden kørekort – Mølledammen, Roskilde

Kl. 18.03 stoppede en patrulje en 20-årig mand fra Hedehusene, som havde sat sig bag rattet, selvom han ikke havde et gyldigt kørekort. Han blev standset på Mølledammen i Roskilde i en rutinekontrol, og sigtet for kørsel uden førerret. Politiet beslaglade bilen, da det var tredje gang den 20-årige kørte inden for to år, selvom han ikke havde noget kørekort. Den 20-årige protesterede over beslaglæggelsen, som nu vil blive bedømt af retten. Den endelige konfiskation af bilen vil retten tage stilling til, når sagen skal afgøres.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

26. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. april 2024 kl. 07.00 til 26. april 2024 kl. 07.00.

25. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. april 2024 kl. 07.00 til 25. april 2024 kl. 07.00.

24. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2024 kl. 07.00 til 24. april 2024 kl. 07.00.