Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

15. maj 2025 09:51

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. maj 2025 kl. 07.00 til 15. maj 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Kallerupvej, Kalundborg
Jenslevvej, Kirke-Hyllinge, Lejre

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Åbanken, Lejre
Gåseageren, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Karlemosevej, Køge
Asebovej, Kalundborg

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Sports Alle, Holbæk
Ærtemarken, Solrød
Munkholmvej, Kirke-Såby, Lejre


Bilist udgav sig for at være fra politiet - Cordozavej, Solrød

Kl. 07.17 fik politiet anmeldelse om, at der havde været en uoverensstemmelse i trafikken ved Cordozavej i Solrød. Ifølge den ene bilist, en 45-årig mand fra Køge, var den anden bilist kørt op på siden og havde råbt "politi" mens han viste et par håndjern.

En patrulje blev sendt til området og fandt frem til den anden bilist, en 18-årig mand fra Stevns, som erkendte, at han havde haft en uenighed med en anden bilist kort forinden, hvor han havde vist et par legetøjshåndjern. Han blev sigtet for at udgive sig for at være fra politiet, eller have råbt politi. Han blev gjort bekendt med, at det var en alvorligt sag, hvis man udgav sig for at være en myndighed.

Tyveri fra tre traktorer - Vintappervej, Jenslev, Kirke-Hyllinge - Lejre

Kl. 07.44 anmeldte en landmand at han natten mellem tirsdag og onsdag havde fået stjålet værdifuld udstyr fra tre traktorer i form af to GPS, fire antenner og en computer til en gyllespreder. Han opdagede tyveriet, da han skulle ud at køre, men opdagede at en skærm manglede.

Graffitihærværk - Svanestræde, Nykøbing Sj. - Odsherred

kl. 09.10 indgik anmeldelse om, at en mand gik og spraymalede tags på bygninger i Nykøbing Sj. En patrulje kørte hurtigt frem til stedet, hvor de traf en 29-årig mand, som netop var flyttet til byen. Han havde gul maling på fingrene og erkendte at have skrevet sine initialer på facaden ved et supermarked og et boligselskab. Han blev sigtet for hærværk og kan forvente et muligt erstatningskrav i sagen.

Fartmåling ved skole - Stensbjergvej, Køge

I går formiddag var en færdselspatrulje på hastighedskontrol på Stensbjergvej tæt ved en skole. Her er det tilladt at køre 50 km/t, men flere bilister kørte lagt hurtigere.

Lige efter måleudstyret var sat op omkring kl. 09.25 kom den første bilist blæsende, og blev målt med laseren til at køre 92 km/t. Bilisten, en 50-årig kvinde fra Roskilde, blev standset og sigtet for at køre alt for stærkt. Hastigheden var mere end 60% for hurtig, så sagen lægges op til en betinget frakendelse af førerretten og en bøde på 4800 kr. I løbet af en times tid blev yderligere tre bilister målt til at køre mere end 30% for stærkt, og de kan forvente et klip i kørekortet og en bøde. De sigtede skal desuden betale 500 kr til Offerfonden.

Mand blottede sig for løber - Strandparken, Greve

Onsdag modtog politiet en anmeldelse fra en 43-årig kvinde, som søndag eftermiddag omkring kl. 16.00 under sin løbetur i strandparken mellem Hundige og Ishøj, havde mødt en mand som blottede sig for hende. Han havde åbnet gylpen på sine bukser og fremvist sin penis. Hun havde påtalt hans adfærd og havde efterfølgende filmet manden, som var blevet overrasket. Politiet undersøger nu sagen og skal gennemgå videomaterialet.

Mistænkelige brande i container - Møllehusene, Roskilde

Kl. 15.25 kørte en patrulje til melding om brand i en papircontainer ved Møllehusene i Roskilde. Brandvæsnet havde allerede været ude at slukke en brand i en container tidligere på dagen omkring kl . 13.00, men nu brændte det igen. Politiet optog rapport om branden, og som kan være påsat.

Ingen personer kom noget til, og ilden blev slukket før den spredte sig til bygninger. Politiet talte med en yngre mand, som var tæt på brandstedet, men fandt ikke frem til nogen, som konkret kunne mistænkes i sagen. Det er 3. gang inden for en uge, at det brændte i containere ved Møllehusene, og politiet efterforsker nu brandsagerne. Vidner, som endnu ikke har talt med politiet, og som har bemærket personer i nærheden af den brændende container eller andet mistænkeligt ved lejlighederne på Møllehusene, som ligger tæt ved Holbækvej, bedes ringe på tlf. 114.

Lastbiler parkeret til ulempe, Ringsted.

Færdselspolitiet var onsdag forbi Tinvej i Ringsted, hvor der har været gentagne problemer med lastbiler, der parkerede ulovligt og tog ophold i længere tid end tilladt. Der blev i alt uddelt fem p-afgifter - fire til danske lastbiler og en enkelt til en udenlandsk. Da der er tale om tunge køretøjer er afgiften på 2040 kroner per lastbil.

 

OPFØLGNING

 

Grundlovsforhør i sag om voldtægt

Onsdag blev to mænd på 28 og 36 år fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for voldtægt mod en kvinde på Gymnasievej i Køge.

De to mænd blev ved grundlovsforhøret fængslet frem til torsdag i næste uge. En tredje mand, der har været anholdt i sagen, blev løsladt, da betingelserne for varetægtsfængsling ikke blev vurderet til at være opfyldt. Manden er dog fortsat sigtet.
Den foreløbige efterforskning tegner et billede af, at kvinden var blevet holdt påvirket af stoffer og alkohol gennem flere dage og i den periode udsat for seksuelle overgreb af et større antal mænd.

Politiet har foretaget tekniske undersøgelser og indhentning af videoovervågning i området og fortsætter nu efterforskningen for at identificere flere af de mænd, som har befundet sig i lejligheden.

"Vi har en del gode spor at arbejde med. Derfor opfordrer vi de mænd, som har været i lejligheden, til at melde sig selv og afgive deres forklaring", siger politikommissær Liza Pallesen.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

14. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 14. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 13. maj 2025 kl. 07.00 til 14. maj 2025 kl. 07.00.

13. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. maj 2025 kl. 07.00 til 13. maj 2025 kl. 07.00.

12. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 9. maj 2025 kl. 07.00 til 12. maj 2025 kl. 07.00.