Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. marts 2026
Brand i butik måske påsat, kvinde sigtet for vold mod politiet og kitesurfer i problemer - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. marts 2026 kl. 07.00 til 26. marts 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ingen
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Ingen
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Bakkegården, Hørve, Odsherred
Tyveri fra køretøjer:
(Personbil:)
Humlekærgård, Køge
Vindeboder, Roskilde (2 stk)
Bygvej, Jyllinge, Roskilde
(Lastbil/varevogn:)
Glentehøj, Borup, Køge
Solvangsvej, Kirke-Eskilstrup, Holbæk
Fortunas Have, Solrød
Bøgevej, Roskilde
Kvinde udsat for omfattende bedrageri - Roskilde
Kl 07.50 fik politiet anmeldelse om, at en 36-årig kvinde fra Roskilde var blevet udsat for et omfattende svindelnummer. Kvinden var blevet kontaktet af ukendte personer, der udgav sig for at være fra politiet. Det lykkedes svindlerne at få udleveret kvindens dankort og kode og der blev i alt hævet 180.000 kroner. Kvinden blev desuden manipuleret til at oprette forskellige former for konti og lån.
Politiet efterforsker nu sagen i et forsøg på at finde frem til gerningsmændene.
Butikstyveri - Bredgade, Kalundborg
Kl 12.13 forsøgte en 54-årig litauisk mand at gå gennem scan selv-kassen i et supermarked ved kun at betale for en liter mælk og nogle madvarer men uden at betale for en deodorant, som han havde putter i jakkelommen. Han blev tilbageholdt af en medarbejder, der fik tilkaldt politiet. Manden blev sigtet og fik at vide, at han ikke igen skulle vise sig i butikken.
Kørte uden kørekort - Sydmotorvejen, Køge
Kl 13.10 standsede færdselspolitiet en personbil ført af en 60-årig mand fra Haslev. Det viste sig at manden tidligere havde fået sit kørekort inddraget. Han medbragte et ugyldigt kørekort, som han forsøgte at vise til patruljen, men det blev så inddraget på stedet.
Samtidigt tog politiet nøglerne i forvaring mhp udlevering til bilens ejer. Hun blev så til gengæld sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.
Butikstyveri - Hesteskoen, Ringsted
Kl 14.31 gik en 38-årig kvinde fra Ringsted ind i et supermarked, hvor hun ved hjælp af scan selv betalte for en flaske vand til 8 kroner men uden at betale for de øvrige varer for cirka 350 kroner, som hun ville have med ud af butikken. Hun blev standset af personalet og politiet kom frem og sigtede kvinden for forholdet.
Udlændingekontrol - Jyllinge, Roskilde
Kl 15.45 var politiets udlændingekontrolafdeling på besøg i en restaurant hvor politiet træf fire udenlandske medarbejdere. Alle havde styr på arbejdstilladelserne og der var ikke noget for politiet at komme efter.
Kvinde udsat for vold - Skomagergade, Roskilde
Kl 17.02 blev en 48-årig kvinde pludseligt og uden varsel skubbet omkuld, da hun gik i gågaden. Kvinden faldt og slog hovedet i jorden. Ud fra vidneafhøringer og videoovervågning på stedet kunne politiet genkende gerningsmanden som en 43-årig mand med bopæl i Roskilde. Patruljen kørte til mandens hjem, hvor han blev anholdt og sigtet for vold. Manden nægtede at have noget med det tilsyneladende helt umotiverede overfald at gøre.
Butikstyveri - Ølbycenter, Køge
Kl 17.31 kørte politiet til en forretning, hvor to herboende litauiske mænd på hhv 25 og 26 år havde forsøgt at gå gennem kassen ved kun at betale for en enkelt vare, mens de havde flere varer med i en pose.
Begge mænd blev sigtet og erkendte forholdet.
Surfer i problemer - Kystvejen, Køge
Kl 18.08 bemærkede personer på land, at en kitesurfer var i problemer et stykke ud fra kysten. Der blev tilkaldt dykkere, både fra både brandvæsnet og Dansk Søredningsselskab samt helikopter fra Flyvevåbnet. Det lykkedes dog manden selv at svømme i land. Han forklarede, at hans board havde sat sig fast i et uafmærket fiskenet.
Vold mod politiet - Køge
Kl 19.47 var en patrulje sendt til en lejlighed i Køge, hvor to personer tilsyneladende havde været i slagsmål. På stedet mødte politiet en 21-årig kvinde, som var stærkt ophidset og som satte sig aktivt til modværge. Politiet valgte at anholde kvinden. I forbindelse med anholdelsen sparkede hun den ene politiansatte og forsøgte at bide den anden. Kvinden blev derfor sigtet for vold mod politiet.
Brand i butik - Byleddet, Roskilde
Kl 23.32 kørte politi og brandvæsen til melding om brand i forretning. Flammerne havde fat i indgangspartiet og politiets undersøgelse på stedet viste, at branden tilsyneladende var påsat af to mænd, der efterfølgende blev set løbe mod Københavnsvej. Brandstedet skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere.Har man set to personer i mørkt tøj i området omkring tidspunktet for brandens opståen, så hører politiet meget gerne om det på 114.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |