Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

27. marts 2026 09:20

Midt- og Vestsjællands Politi uddrag af døgnrapporten den 27. marts 2026

Vidner søges: 43-årig mand sigtes for flere sager om umotiveret vold - Mand anholdt for knivstikkeri efter konflikt på uddannelsesinstitution. Læs døgnrapporten.

Døgnrapport

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. marts 2026 kl. 07.00 til 27. marts 2026 kl. 07.00.



Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Stenstrupvej, Højby, Odsherred
Langebjerg, Roskilde
Navervej, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Asmindrupvej, Nørre-Asmindrup, Odsherred
Glentevej, Jyderup, Holbæk
Hovedgaden, Høng, Kalundborg

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Stæresvinget, Kalundborg (forsøg)

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

(Personbil:)
Humlekærgård, Køge
Vindeboder, Roskilde (2 stk)
Bygvej, Jyllinge, Roskilde

(Lastbil/varevogn:)
Agertoften, Tureby, Køge
Byagervej, Tureby, Køge



Mand sigtes for flere voldsepisoder - Skomagergade, Roskilde

På gårsdagens døgnrapport blev beskrevet en sag om umotiveret vold mod en 48-årig kvinde, som onsdag eftermiddag blev skubbet omkuld. En 43-årig mand blev senere anholdt og sigtet for vold. Siden har yderligere fire borgere anmeldt lignende umotiverede voldsepisoder i Skomagergade og ved domkirken i samme tidsrum, som den 43-årige også er mistænkt for at stå bag.

Anmeldelserne kom fra en 78-årig kvinde fra Roskilde, der var blev skubbet omkuld, en 25-årig mand fra Roskilde, som havde fået tildelt et knytnæveslag, en 55-årig mand fra Hvalsø fik et knytnæveslag i ansigtet og pådrog sig et blåt øje, en 66-årig kvinde fra Roskilde blev slået i ansigtet. Ingen kom noget alvorligt til.

Den 43-årige mand, som skønnes uligevægtig, vil blive anholdt og sigtet for alle voldsforhold, og herefter skal sagen juridisk vurderes. Politiet er desuden i kontakt med andre myndigheder for at sikre, at manden får den fornødne hjælp.

Der var vidner til stede, som ifølge ofrene optog nogle af voldsepisoderne. Politiet hører gerne fra vidner eller øvrige ofre, som endnu ikke har talt med politiet. Videooptagelser fra voldsepisoderne kan være vigtig dokumentation, som politiet meget gerne vil i besiddelse af.

Brand blussede let op igen - Aggersvoldvej, Aggersvold, Jyderup - Holbæk

kl. 10.10 kom melding om, at der igen var opstået en smule røg ved gård som brændte i lørdags. Brandvæsnet fik hurtigt slukket gløderne, og der var ikke behov for politiet på stedet.

Krænkende adfærd - Ahorn Alle, Ringsted

Kl 11.40 blev en 15-årig pige antastet af en mand, der kom med upassende bemærkninger til hende i nærheden af nogle uddannelsesinstitutioner i området. Pigen slap til sidst væk fra manden. Han beskrives som 30 år, brun i huden, talte dansk uden accent og havde kort, sort hår med enkelte grå stænk og sort, kort fuldskæg. Han var iført blå arbejdsbukser eller jeans og en grå/blå sweater. Politiet arbejder nu på at identificere, hvem manden er.

Knivstikkeri - Slotshaven, Holbæk

Kl 12.33 fik politiet anmeldelse om, to unge mænd havde været i et skænderi på en uddannelsesinstitution i Holbæk. Den ene unge mand havde under skænderiet først skubbet den anden hårdt i brystet og derefter trukket en kniv, som han havde fægtet med. Modparten - en 20-årig lokal mand - fik i den forbindelse nogle afværgeskader på hænderne.

Politiet kunne ud fra oplysningerne i sagen identificere en 17-årig ung mand fra Holbæk som den mistænkte og han blev en time senere anholdt på sin adresse. Politiet har afsøgt de grønne områder i området efter kniven, men den er ikke fundet endnu.

Den 17-årige er siget for vold og for overtrædelse af knivloven. I forbindelse med anholdelsen blev også den 17-åriges søster anholdt, da hun er mistænkt for at have forsøgt at true den forurettede til ikke at anmelde sagen. Begge er løsladt igen efter endt afhøring.

Væltet lastbil - Elverdamsvej, Ejby, Kirke-Hyllinge - Lejre

Kl. 13.43 kom et alarmopkald om en væltet lastbil på Elverdamsvej i Ejby. Der var ingen melding om, at chaufføren eller andre var kommet noget til, men lastbilen spærrede cykelstien og den ene vognbane, så der blev sendt politi og skiltevogn til stedet. Et bjærgningskøretøj blev bestilt til at rejse lastbilen op, men det medførte lidt trafikale udfordringer indtil lastbilen var fjernet.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

26. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. marts 2026

Brand i butik måske påsat, kvinde sigtet for vold mod politiet og kitesurfer i problemer - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. marts 2026 kl. 07.00 til 26. marts 2026 kl. 07.00.

25. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. marts 2026

Flere mindreårige butikstyve stoppet, fasan fik knallert til at vælte og dreng stoppet på ulovlig el-cykel - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. marts 2026 kl. 07.00 til 25. marts 2026 kl. 07.00.

24. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. marts 2026

17-årig kørte vanvidskørsel uden kørekort - Kvinde faldt af motorcykel - Udlænding anholdt for indbrud i virksomhed. Læs døgnrapporten.