Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

25. marts 2026 08:21

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. marts 2026

Flere mindreårige butikstyve stoppet, fasan fik knallert til at vælte og dreng stoppet på ulovlig el-cykel - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. marts 2026 kl. 07.00 til 25. marts 2026 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Greve Strandvej, Greve (forsøg)
Ærtebjergvej, Grevinge, Odsherred (forsøg)
Premieren, Roskilde
Valsømaglevej, Jystrup, Ringsted

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

(Personbil:)
Vestervang, Svinninge, Holbæk
(Lastbil/varevogn:)
Vestervang, Svinninge, Holbæk
Holbækvej, Hvalsø, Lejre (forsøg)
Byager, Hvalsø, Lejre
Nellikevej, Hvalsø, Lejre
Tornegårdsvej, Gadstrup, Roskilde

 

Mindreårige butikstyve - Smedelundsgade, Holbæk

Kl 08.44 pågreb medarbejdere i et supermarked to piger på hhv 14 og 11 år, der havde stjålet diverse former for make-up efter først at have fjernet prismærkerne fra varerne. En patrulje kørte frem til stedet og sikrede identiteten på de to unge butikstyve. Deres mødre blev tilkaldt til at overvære afhøringen sammen med de sociale myndigheder og der blev sørget for, at supermarkedet fik erstatning for varerne.

 

Færdselsuheld - Nordhøj, Køge

Kl 08.58 kørte en 35-årig mand fra Ringsted i varevogn ad Nordhøj, da han mistede herredømmet over bilen, der kolliderede med en lysmast og endte i et hegn. Da patruljen kom frem kunne de konstatere, at mandens læge af sundhedsmæssige årsager havde givet ham et kørselsforbud.
På mistanke om at manden kunne være påvirket af euforiserende stoffer blev han taget med på sygehuset til udtagning af blodprøve.

 

Standset i ulovlig bil - Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl 11.20 standser færdselspolitiet en personbil ført af en 63-årig mand fra Hvidovre. Bilen var monteret med nummerplader, der tilsyneladende var stjålet fra en anden bil. Den bil, som manden kørte i, var nemlig afmeldt fra motorregisteret og var heller ikke forsikret. Manden er tidligere sat i forbindelse med tyveri af nummerplader. Han sigtes nu for alle forholdene.

Fasan skyld i uheld - Bygaden, Hårlev, Stevns

Kl 13.39 væltede en 17-årig ung mand fra Store-Heddinge, da han på knallert var på vej gennem Hårlev. Pludseligt skulle han undvige en fasan og væltede så og kom til skade med sit ben.
Da patruljen kom frem kunne de konstatere, at den 17-årige selv havde været i gang med at ændre på knallerten, der derfor ikke fremstod helt lovlig. Politiet tog derfor knallerten med sig til nærmere tekniske undersøgelser for at fastslå lovligheden af den. Den 17-årige ønskede ikke, at retten skulle forholde sig til beslaglæggelsen.

 

Påvirket på knallert - Grønnehavestræde, Nykøbing Sjælland

Kl 15.26 standsede nærpolitiet en 60-årig lokal mand på knallert. Han blev skønnet til at være påvirket og sigtet for at køre i alkoholpåvirket tilstand. Han havde desuden en kniv på sig og blev derfor også sigtet efter knivloven.

 

Mindreårige butikstyve - Over Bølgen, Greve

Kl 15.37 blev politiet tilkaldt til en forretning, hvor personalet havde standset to 11-årige lokale drenge, der havde stjålet pokemon-kort fra forretningen. Butikken fik kortene retur og de to drenge blev afhørt og de sociale myndigheder underrettet.

 

Standset på ulovlig el-cykel - Østre Ringvej, Roskilde

Kl 16.00 standsede en af politikredsens motorcykelbetjente en 13-årig dreng fra Hedehusene, der kom kørende på el-cykel, der var indstillet til at kunne køre hurtige end de tilladte 6 km/t som er grænsen for hvor hurtig en el-cykel må køre uden at man samtidigt selv hjælper til med pedalerne. Politiet sørgede for at underrette familien.

 

Påkørte skilt - Nordre Ringvej, Ringsted

Kl 16.42 kom en 21-årig mand fra Sorø kørende i lastbil. Han havde dog glemt at slå lastbilens kroghejs ned og den ramte derfor et vejskilt, der hang på en skiltebro hen over ringvejen. Nogle lamper blev i den forbindelse slået i stykker. Vejdirektoratet underrettet så de kunne undersøge broen nærmere.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

24. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. marts 2026

17-årig kørte vanvidskørsel uden kørekort - Kvinde faldt af motorcykel - Udlænding anholdt for indbrud i virksomhed. Læs døgnrapporten.

23. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. marts 2026

Betjent trukket efter bil, motorcyklist kørte galt og fotovogn påkørt af bilist - læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. marts 2026 kl. 07.00 til 23. marts 2026 kl. 07.00.

18. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. marts 2026

Anholdt for to alvorlige voldssager, mand sigtet for trusler mod folketingskandidat og 102-årig snyd af svindlere. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. marts 2026 kl. 07.00 til 18. marts 2026 kl. 07.00.