Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29. april 2026
Dreng krænkede kvinde på bibliotek og politiet skal undersøge brand i villa - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. april 2026 kl. 07.00 til 29. april 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Nørregade, Ringsted
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Valhals Kvarter, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Personbil:Nygårdsvej, Nykøbing Sjælland, Odsherred
Vare/lastbil:
Hastrup Bygade, Gadstrup, Roskilde
Brand i villa - Roskilde
Kl 12.01 kørte politi og brandvæsen til melding om ild i en villa. Branden var tilsyneladende brudt ud på en altan og gav en kraftig røgudvikling og fik kort efter også fat i taget.
En mandlig beboer på adressen kom ud og fik ved hjælp af en forbipasserende også reddet to hunde ud fra et andet lejemål i huset, inden brandvæsnet fik slået ilden ned.
Butikstyv anholdt - Gymnasievej, Køge
Kl 13.27 standsede personalet i et supermarked en 17-årig ung kvinde, der havde stjålet en energidrik samt lidt fødevarer for i alt 120 kroner. Den 17-åriges mor samt de sociale myndigheder blev orienteret om sagen. Patruljen kom frem til stedet og sigtede kvinden og sørgede for, at hun betalte for de varer, hun havde taget.
Anholdt for vold - Borgegårdsvej, Køge
Kl 13.47 blev politiet tilkaldt til et erhvervslejemål, hvor en 37-årig kvinde fra Køge-området var blevet uenig med en ansat om betaling for en ydelse, som kvinden ikke var tilfreds med. Den kvindelige ansatte tilkaldte sin kæreste, og da han ankom til stedet fik han skubbet den 37-årige kvinde omkuld på jorden, så hun fik skader i ansigtet. Politiet fik kontakt til den 30-årige mand, der kom retur til stedet og han blev nu sigtet for vold.
Blufærdighedskrænkelse - Elisevej, Greve
Kl 14.48 var en 44-årig kvinde fra lokalområdet ude at gå en tur, da hun bemærkede en bil, der holdt i siden af vejen. Hun kunne se, at i bilen sad en mand uden bukser på, der rørte ved sig selv. Da kvinden søgte hen mod en anden parkeret bil i nærheden for at gøre opmærksom på blufærdighedskrænkeren, kørte manden i bilen væk fra området. Politiet forsøger nu ud fra kvindens oplysninger at identificere manden i bilen.
Dreng stod bag blufærdighedskrænkelser - Kalundborg
Politiet modtog i marts anmeldelse om, at en kvinde på biblioteket i Kalundborg var udsat for massiv blufærdighedskrænkelse af en ung dreng, der med bukserne nede onanerede lige foran kvinden, der sad ved en computer.Lokalpolitiet har nu besøgt alle skoler i hele Kalundborg for at identificere drengen og det er nu lykkedes at fastlægge, at der er tale om en 12-årig dreng. Han har nu været til afhøring hos politiet med sine forældre og de sociale myndigheder er underrrettet om drengens adfærd. Det skal nu vurderes, om han skal have sin sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |