Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

1. juli 2025 08:56

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 1. juli 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 30. juni 2025 kl. 07.00 til 1. juli 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Munksøvej, Roskilde

Trøjeløkkevej, Kalundborg

Hybenvang, Holbæk

Rørskovvej, Gundsømagle, Roskilde

Labæk, Holbæk

Høvevej, Fårevejle St.

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Klint Strandvej, Klint Strand, Nykøbing Sj.

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Ingen

 

Kvinde bekymret over hund i varm bil – Bag Haverne, Køge

Kl. 13.13 anmeldte en 48-årig kvinde, at der holdt en bil parkeret i den varme middagssol på en parkeringsplads. Inde i bilen befandt sig en hund, der gøede. To af vinduerne i bilen var rullet to cm ned. En patrulje kunne ved hjælp af bilens nummerplade finde frem til ejeren af bilen og tog kontakt til hende telefonisk. Hun oplyste, at hunden havde været alene i bilen i ca. 10 minutter, og at hun med det samme ville gå tilbage til sin bil og hund.

 

Færdselsuheld med påvirket bilist – Møllevej, Borup, Køge

Kl 13.55 skete der et færdselsuheld, da en personbil ført af en 39-årig mand fra Køge-området ramte ind i to andre biler ved kirken. Forbipasserende oplyste, at bilen havde kørt stærkt og slingrende før uheldet. Politiet kunne senere anholde manden på hans bopæl, hvor han blev medtaget til sygehuset til udtagning af blodprøve. Han er nu sigtet for spirituskørsel.

 

Anholdt for narko – Tølløse, Holbæk

Kl 16.35 var en patrulje på en adresse i Tølløse på grund af en anden politiforretning, da betjentene bemærkede, at der kom flere sms’er ind på telefonen hos en 20-årig mand, der var tilmeldt på adressen. Indholdet af beskederne gav klart det indtryk, at de handlede om narkohandel. En narkohund blev derfor sendt frem til stedet, og den efterfølgende ransagning bragte cirka 1,5kilo ketamin og knap 200 gram kokain, et par gram hash. Den 20-årige blev sigtet for narkohandel og ventes fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag.

 

Bedrageri – Vipperød, Holbæk

Kl 18.58 blev det anmeldt, at en 92-årig kvinde var blevet ringet op af en mand, der sagde, at han var fra banken og at kvinden skulle have nyt dankort. En anden mand kom kort derefter frem til stedet og fik udleveret hævekortet. Kort efter var der hævet 15.000 kroner på kortet.

Manden, der hentede kortet, beskrives som: 17 år, 165-170 cm høj, kraftig af kropsbygning, lys i huden og med kort, lyst hår. Han var iført langærmet beige trøje.

 

Mand blottede sig for 15-årig på strand – Kystvej, Solrød Strand

Kl. 22.26 anmeldte faren til en 15-årig pige, at datteren kort forinden gik i strandkanten, hvor hun mødte en mand som trak ned i sine shorts, da han passerede hende.  Manden spurgte pigen hvor centrum var, og han tog sine shorts helt af blottede sig for hende.

 

Han beskrives som: 30-40 år, mørkt hår, sorte skægstubbe, brune øjne, sportstrænet i bar overkrop, cykelshorts og blå kasket.

 

Patruljer kørte en tur i området uden at finde frem til den mistænkte, men traf ham ikke. Vidner, som har bemærket den beskrevne mand, og kan komme med oplysninger i sagen, bedes ringe på tlf. 114.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

8. august 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. august 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 7. august 2025 kl. 07.00 til 8. august 2025 kl. 07.00.

7. august 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 7. august 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 6. august 2025 kl. 07.00 til 7. august 2025 kl. 07.00.

6. august 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 6. august 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 5. august 2025 kl. 07.00 til 6. august 2025 kl. 07.00.