Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 1. marts 2024
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 29. februar 2024 kl. 07.00 til 1. marts 2024 kl. 07.00.

Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Stestrupvej, Store-Merløse, Ringsted
Haslevvej, Ringsted
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Tværvej, Li Karleby, Lejre
Mølleskovvej, Store-Merløse, Ringsted
Elledevej, Kalundborg
Stormøllevej, Køge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Alfestien, Fårevejle St, Odsherred
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Næstvedvej, RingstedKørsel uden førerret - Håndværkervej, Svinninge, Holbæk
Kl 10.35 standsede politiet en personbil ført af en 47-årig kvinde fra Holbæk. Det viste sig, at hun ikke havde kørekort og det var desuden tredje gang, at hun blev standset af politiet for at køre uden tilladelse. På den baggrund blev bilen beslaglagt mhp. konfiskation. Det protesterede kvinden mod, og det vil nu være op til retten at tage stilling til, om beslaglæggelsen kan opretholdes.
Færdselsuheld - Sidingevej, Vig, Odsherred
Kl 20.51 skete der et færdselsuheld, da en personbil ført af en 21-årig mand fra Nykøbing Sjælland mistede herredømmet over bilen, der ramte muren til en udestue og til sidst havnede i en grøft. Den 21-årige slap uden alvorlige skader og uheldet var heller ikke så voldsomt, at der var fare for, at udestuen ville styrte sammen.
Våbenlov - Nygade, Holbæk
Kl 23.02 var en patrulje forbi en bar i Holbæk, hvor nogle gæster havde truet med en kniv. Patruljen fandt en 29-årig mand fra Holbæk-området på stedet som blev sigtet for at have truet en anden person på stedet med en kniv. Det er ikke første gang, at den 29-årige har været i besiddelse af knive i det offentlige rum og han forventes derfor fremstillet i grundlovsforhør senere fredag ved Retten i Holbæk. Der blev ikke fundet nogen kniv på ham, men i hans kærestes jakkelomme fandt politifolkene en låsbar foldekniv, og den 23-årige kvinde fra Albertslund blev derfor sigtet efter knivloven. Hun fik desuden forbud mod at komme på stedet igen.
På stedet var også en 32-årig mand fra Slagelse, der viste sig at bære rundt på en mindre økse. Manden erkendte overtrædelsen af knivloven ved at have medbragt øksen på et offentligt sted. Han blev desuden anholdt, da han var søgt til fogedretten i Næstved.
Kørte uden kørekort - Københavnsvej, Roskilde
Kl 02.45 standsede politiet en personbil ført af en 31-årig mand fra Brønshøj. Det viste sig, at manden administrativt havde fået inddraget førerretten. Ejeren var køretøjet kan nu se frem til at blive sigtet for at have lånt bilen ud til en person uden kørekort.
Påvirket bilist - Gørlev Landevej, Gørlev, Kalundborg
Kl 03.00 standsede politiet en personbil ført af en 31-årig mand fra Slagelse, da der var mistanke om, at han var påvirket af alkohol. Han mente selv kun at have drukket en enkelt øl, men han blev medtaget til udtagning af blodprøve, så det kunne fastlægges, hvor påvirket han var.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |