Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

16. september 2025 09:02

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. september 2025 kl. 07.00 til 16. september 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Becksvej, Køge
Jeppe Åkjærsvej, Ringsted

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Sirgræsvej, Store-Heddinge, Stevns
Eriksvej, Store-Heddinge, Stevns


Butikstyveri - Over Bølgen, Greve

Kl. 11.28 anmeldte personalet i et supermarked i Waves, at en butikstyv var blevet opfarende efter at være blevet fulgt ind i baglokalet, hvor han forsøgte at gå fra stedet. Det lykkedes personalet at tilbageholde den 45-årige mand fra Greve, og da patruljen kom frem var alt roligt. Betjentene sigtede ham for at stjæle en kaffesirup, fire dåsesodavand, og tre JK salater. Den 45-årige erkendte tyveriet og vil få en bøde senere.

Hash på skoletoilet - Ringsted

Kl. 13.31 anmeldte personalet på en uddannelsesinstitution, at der var blevet fundet en pose med 21 små "salgsposer" med hash på skolens toilet. En patrulje kørte til stedet, hvor det ikke var muligt at fastslå¨, hvem som havde opbevaret sit "narkolager" på toilettet. Patruljen tog de i alt 44 gram hash med til destruktion.

Fuld bilist købte øl på tanken - Roskildevej, Ringsted

Kl. 14.32 fik politiet anmeldelse om, at en fuld mand havde været inde og købe øl, hvorefter han satte sig ind i en bil. En patrulje stoppede bilisten på Roskildevej, hvor føreren, en 41-årig mand fra Bulgarien blæste alkometeret væsentligt højere end tilladt og hans kørekort blev inddraget på stedet. Han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Minilæsser stjålet - Høng, Kalundborg

kl. 15.01 kom anmeldelse om, at en minilæsser var stjålet fra en adresse i Slagelse. Et GPS signal viste, at maskinen befandt sig på en adresse i Jerslev, og en patrulje mødte en bil med trailer på vej væk fra stedet. På traileren stod den efterlyste minilæsser.

Bag rattet sad en 26-årig mand fra Haslev, som blev sigtet for tyveriet af minilæsseren. Han var desuden frakendt førerretten og narkopåvirket, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Minilæsseren blev udleveret til den glade ejer.

Brand i campingvogn - Blæsingevej, Høng - Kalundborg

Kl.16.18 kom et alarmopkald om brand i en campingvogn, som holdt på en privat ejendom i Høng. Der var ingen personer i vognen, men en hund omkom i branden, som spredte sig, så der skete skade på en nærliggende lade. Campingvognen brændte ned, og politiet skal nu forsøge at afklare brandårsagen.

Bus i brand - Holbækvej, Allingemagle, Ringsted

kl. 17.32 opstod brand i motorrummet på en mindre bus under kørslen på Holbækvej ud for Allingemagle. Ud over chaufføren var der tre passagerer i bussen, og ingen personer kom til skade i branden. Ilden blev slukket og bussen kørt væk fra vejen.

Unge røg hash i spejderhytte - Lille Lyngvej, Køge

Kl. 20.20 kørte lokalbetjente i området omkring Ølby Station, Ringen og stisystemerne omkring for at se, om unge hang ud. Ved en spejderhytte på Lille Lyngvej traf betjentene to lokal drenge som var kommet til stedet på knallert. Der lugtede kraftigt at hash fra hytten og de to 16-17-årige blev skønnet påvirkede. På den ene unge mand fandt patruljen en "salgspose" som indeholdt 1 gram hash, som han blev sigtet for at besidde.
De unge fortalte, at de netop havde købt hashen af en de ikke kendte via Snapchat.

De unge blev bedt om at rydde op på stedet, og herefter at trække knallerten hjem for at undgå en sag om narkokørsel. Politiet orienterede drengenes forældre om sagen.

Vand på vejen førte til uheld - Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 00.30 mistede en bilist herredømmet over bilen i en sammenfletning lige før afkørsel 32 nordgående, da bilen kørte igennem en stor vandpyt. Bilen ramte venstre autoværn, snurrede rundt og ramte højre autoværn og ramte i nødsporet. Bilisten, en 46-årig mand fra Hedehusene, blev kørt til tjek på sygehuset, men slap uden alvorlig tilskadekomst. Vejhjælp hentede bilen.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

15. september 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. september 2025

Læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. september 2025 kl. 07.00 til 15. september 2025 kl. 07.00.

12. september 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. september 2025 kl. 07.00 til 12. september 2025 kl. 07.00.

11. september 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. september 2025 kl. 07.00 til 11. september 2025 kl. 07.00.