Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. februar 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. februar 2025 kl. 07.00 til 17. februar 2025 kl. 07.00.

Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Brogade, Køge
Store Bøgeskovvej, Gyrstinge, Ringsted
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Rugbjerg, Greve
Vesterbygårdvej, Jerslev, Kalundborg
Ewalds Have, Holbæk
Hovedgaden, Svinninge, Odsherred
Rødkælkevej, Holbæk
Lindenborgvej, Roskilde
Egelundsvej, Strøby Egede, Stevns
Lærkevej, Holbæk
Nyvej, Jyderup, Holbæk
Bakkekammen, Holbæk
Bondager, Greve
Olsbækeng, Greve
Gængehaven, Karlslunde Greve
Søtorvet, Hvalsø, Lejre
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Fjordskrænten, Kalundborg
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Hovedgaden, Tølløse, Holbæk
Tyveri fra køretøjer:
Jernbanegade, Roskilde
Roskildevej, Solrød
Korsnæbvej, Rødvig, Stevns (2 stk)
Lindenborgvej, Roskilde
Fredag
Bedrageri - Jerslev, Kalundborg
Kl 11.48 blev det anmeldt, at en 86-årig kvinde var blevet ringet op af en mand, der sagde, at han var fra banken. Han kunne se, at der var ved at blive hævet penge på kvindens konto og derfor ville en medarbejder fra banken komme forbi for at hente kvindens hævekort. Der dukkede da også kort efter en mand op, som fik lokket hævekort og kode ud af kvinden og efterfølgende blev der hævet 13.000 kroner på kortet.
Manden beskrives som 20-30 år, 165-170 cm høj, lys i huden og iført grå jakke, beige bukser og grå tophue.
Bedrageri - Ringsted
Kl 12.21 kom der ny anmeldelse, denne gang om en 88-årig kvinde fra Ringsted, der også var blevet opsøgt af en mand fra banken. Der blev denne gang hævet 15.000 kroner på kvindens kort.
Færdselsuheld afslørede bilist uden kørekort - Slimmingevej, Tureby, Køge
Kl 12.25 skete der et færdselsuheld, da en 57-årig mand fra Køge i varebil var på vej mod øst men ikke nåede at bremse og derfor kørte op bag i en personbil, der holdt og ventede på at svinge ud på Vordingborgvej. Den holdende bil var ført af en 57-årig mand fra Hvalsø. Der skete ingen alvorlig personskade ifm uheldet, men det viste sig, at den 57-årige fra Køge ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for at køre uden førerret. Det var tredje gang, at han blev taget i den samme firmabil uden kørekort og på den baggrund blev varebilen beslaglagt af politiet. Ejeren af bilen desuden sigtet for at have udlånt bilen til en person uden kørekort.
Overhaling afslørede bilist uden kørekort - Lindenborgvej, Roskilde
Kl 12.28 bemærkede en civil patrulje at en 58-årig kvinde fra Hornsherred i frisk fart overhalede to biler. Patruljen valgte at se nærmere på kvindens forhold og det viste sig, at hun var frakendt førerretten. Hun blev på den baggrund sigtet for at køre uden gyldig førerret.
Påvirket bilist - Stændertorvet, Roskilde
KL 17.51 bemærkede en kvindelig forbipasserende, at en mand parkerede sin bil midt i et fodgængerfelt og ikke gjorde mine til at køre videre. Kvinden tog kontakt til manden, som hun skønnede påvirket af alkohol og hun fik derfor tilkaldt politiet. Hun holdt øje med, at manden ikke indtog noget alkohol, før politiet kom frem. Manden var så påvirket, at han ikke var i stand til at blæse i alkometeret og han blev derfor medtaget til sygehuset til udtagning af blodprøve. Der var tale om en 54-årig mand fra Roskilde.
Hjort skyld i færdselsuheld - Vintappervej, Kirke-Hyllinge, Lejre
Kl 22.42 skete der et færdselsuheld, da en 26-årig mand fra Fakse kom kørende. Pludseligt løb en hjort ud foran bilen. Da føreren ville undvige ramte han ind i et el-skab og derefter en kampesten med det resultat, at bilen snurrede rundt og havnede i grøften. Der skete ingen alvorlig personskade.
Vold - Jernbanegade, Roskilde
KL 23.45 kom der anmeldelse om, at en 20-årig mand fra Ringsted var kommet i slåskamp med nogle andre ude på stationens perron. Der var tilsyneladende opstået noget uenighed, da en gruppe på fire unge havde stjålet drikkevarer fra den gruppe, som den 20-årige var en del af, og derefter var stukket af over skinnerne. Den 20-årige skulle i forbindelse med det være blevet skubbet ned på sporene og have fået slag og spark i ansigtet og også et slag i hoved med en vinflaske, før gruppen på de fire forsvandt mod København i et tog. Den 20-årige blev kørt til undersøgelse på sygehuset og politiet vil nu forsøge at se, om det er muligt at identificere overfaldsmændene.
Tissede på gaden - Køgevej, Roskilde
Kl 04.20 tog en patrulje kontakt til en 18-årig ung mand fra den sydlige del af Roskilde kommune. Han stod og tissede på gaden og da patruljen ville påtale det, så stak den unge mand af. Da patruljen fik indhentet ham ville han ikke oplyse, hvem han var. Han blev derfor anholdt indtil det var muligt at fastlægge hans identitet og sigtet for ikke at ville oplyse sit navn og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.Lørdag
Mistænkeligt forhold - Mosestykket, Roskilde
Kl 23.15 blev politiet gjort opmærksom på, at flere biler var kørt ind på en grusvej og der blev hørt høje råb fra området. En hundepatrulje kørte frem for at undersøge forholdet nærmere og det viste sig, at der blot var tale om en flok unge, der havde spændt en slæde efter en bil, som trak dem rundt i sneen. Politiet sørgede for at formane de unge om, at de skulle passe godt på sig selv.
Uheld i det glatte føre - Frederiksborgvej, Roskilde
Kl 00.25 fik politiet melding om, at en bil ført af en 18-årig ung mand fra Jyllinge var kørt galt i det glatte føre. Bilen kørte gennem et hegn og havnede på en mark, men den unge mand slap uden alvorlige skader. En ambulance blev dog tilkaldt til at tilse den 18-årige.
Påvirket bilist - Hovedgaden, Grevinge
Kl 00.27 standsede en patrulje en personbil ført af en 42-årig mand fra Holbæk. Det viste sig, at manden ifølge en narkometertest var påvirket af både kokain, hash, amfetamin og metadon og han blev derfor sigtet for at køre i påvirket tilstand.
Søndag
Kørte uden kørekort - Gl Sorøvej, Kalundborg
Kl 18.10 standsede en patrulje fra færdselspolitiet en varebil ført af en 37-årig lokal mand. Det viste sig, at mandens kørekort var inddraget og han blev derfor sigtet for at køre uden gyldig førerret.
Kl 19.30 kunne den samme patrulje så standse en personbil på J H Petersens Alle i Kalundborg. Den var ført af en 16-årig dreng, som heller ikke havde noget kørekort.
Bil beslaglagt - Maglehøjvej, Hårlev, Stevns
Kl 19.31 standsede politiet en personbil ført af en 83-årig mand fra Stevns. Han blæste promillen op på over 2, og dermed var kørslen at betragte som vanvidskørsel. På det grundlag blev hans bil beslaglagt. Manden erkendte at have drukket og protesterede da heller ikke over beslaglæggelsen. Han fik samtidigt sin førerret inddraget.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |