Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

5. september 2019 10:31

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 040919 kl 0700 til torsdag 050919 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Dronning Sofies Vej, Roskilde
Tjørnelyparken, Greve
Sletten, Benløse, Ringsted
Stendyssen, Kyndeløse, Kirke-Hyllinge
Finnjollevej, Jyllinge
Hedebovej, Greve

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Stendyssen, Kyndeløse, Kirke-Hyllinge
Bülowsvej, Yderby Lyng, Sjællands Odde

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ahorn Alle, Ringsted


Hastighedssag – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve

Kl. 13.01 foretog en patrulje en hastighedsmåling af en personbil, der kørte på motorvejen. Bilen blev målt til at køre 170 km/t, selvom det kun var tilladt at køre 110 km/t. Politiet sigtede føreren, en 28-årig mand fra Store-Heddinge, for at have kørt så stærkt, at der vil blive nedlagt påstand om en betinget frakendelse af førerretten og en bøde på 5.500 kr. Oveni det skal der betales 500 kr til offerfonden.

Frarøvet høretelefoner – Ølbycenter, Stien under Køge

Kl. 14.57 anmeldte en 18-årig mand at han kort forinden var blevet frarøvet sine høretelefoner. Forurettede gik på stien under Stensbjergvej, da fire mænd kom gående bag ved ham. To af mændene truede den 18-årige til at udlevere hans Airpods høretelefoner, mens de to andre blev i baggrunden. De gennemrodede hans pung og en pose, men tog ikke flere ting fra den 18-årige. Gerningsmændene forsøgte også at stjæle hans dyre mærkesko, men dem fik de ikke med, før de alle fire løb tilbage af stien mod Ølby Station.
Beskrivelse af de mistænkte:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 15-20 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: sort kasket, sort tøj.
B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 15-20 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Aflangt ansigt, Talte: Dansk, Iført: kasket, hvidt tracksuit (heldragt).
C: Mand, Mellemøstlig af udseende, 15-20 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Iført: Kasket, orange Stone Island sweatshirt, sorte bukser.
D: Mand – intet nærmere beskrevet.

Vidner som har bemærket de fire unge mænd ved Ølby station eller på stien under Stensbjergvej og som kan komme med oplysningerne om de mistænkte bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Uorden på bibliotek – Klostertorvet, Kalundborg

Kl. 16.00 fik politiet en anmeldelse om, at der var en gruppe unge på biblioteket som skabte uro og ikke ville forlade stedet. En patrulje blev sendt til stedet, hvor en lille flok lokale unge blev bortvist fra biblioteket. Ingen blev sigtet for noget i den anledning.

Graffitihærværk- Hestetorvet, Roskilde

Kl. 17.53 fik politiet oplysninger om, at tre yngre mænd var gået over Hestetorvet, hvor mindst en af mændene havde tegnet graffiti på en lampe, et skilt og et vejskilt med en gul tusch. En patrulje fandt frem til de tre mænd, der var gået på pub på Hestetorvet. Politiet undersøgte de tre mænds tøj og tasker, hvor de fandt en gul tusch, gul maling og 5 spraydåser, som politiet beslaglagde. To af de tre mænd, en 27-årig fra Skibby og en 26-årig fra Roskilde kunne mistænkes for at have lavet graffti. De to blev sigtet for hærværket. Politiet undersøger nu sagen nærmere, for at se, om de to kan mistænkes for yderligere graffitisager i området. De to vil blive præsenteret for et erstatningskrav, når dette er opgjort og vil senere høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Bilist uden kørekort endte i have – Gierslevvej, Høng – Kalundborg

Kl. 20.05 kørte 20-årig mandlig bilist fra Slagelse ad Høng Landevej, da han foretog en overhaling af en forankørende bil med anhænger på, som blev ført af en 79-årig mand fra Glumsø. I forbindelse med overhalingen mistede den 20-årige herredømmet over bilen, så han påkørte den 79-åriges bil. Herefter fortsatte den 20-åriges bil videre ind i et skilt og endte i en have. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men bilen nedlagde vejskiltet og hækken på sin vej ind i haven. En patrulje kom frem for at undersøge sagen, og det viste sig at den 20-årige bilist aldrig havde taget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Han vil senere høre mere fra politiet, når sagen om færdselsuheldet skal afgøres.

Arbejdsulykke – Bragesvej, Ringsted

Kl. 23.37 kom et alarmopkald om en arbejdsulykke på et slagteri, hvor en 39-årig mand fra Taastrup var kommet til skade under rengøringen af en kødhakkemaskine. En patrulje blev sendt til stedet, for at undersøge ulykken nærmere. Den 39-årige var kørt på sygehuset med ambulance, da patruljen ankom til stedet. Den tilskadekomne havde under sit arbejde med at rengøre hakkemaskine fået sine fingre i klemme, så han fik nogle alvorlige snit i fingrene på sin ene hånd. Arbejdstilsynet blev orienteret om ulykken, og de kom til stedet for at undersøge sagen. Politiet vil herefter i samarbejde med arbejdstilsynet klarlægge, om der er sket brud på arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med ulykken, og om nogen skal stilles til ansvar for, at den skete.

Fuld mand sov i toget – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 00.34 anmodede personalet hos Banedanmark om politiets assistance, i det en passager sad og sov i toget, men ikke var til at vække. En patrulje kørte til Roskilde station, hvor den sovende mand nu havde forladt toget. Lidt efter fik politiet melding om, at manden nu havde lagt sig til at sove i et andet tog, som holdt stille og ikke skulle køre videre. Politiet traf her en spirituspåvirket 53-årig mand fra Næstved, som ikke var i stand til at tage vare på sig selv. Han blev derfor taget med til stationen, hvor han fik lov at sove i detentionen. Han blev løsladt næste morgen, da han igen var blevet frisk.




 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

15. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. maj 2025 kl. 07.00 til 15. maj 2025 kl. 07.00.

14. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 14. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 13. maj 2025 kl. 07.00 til 14. maj 2025 kl. 07.00.

13. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. maj 2025 kl. 07.00 til 13. maj 2025 kl. 07.00.