Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 020419 kl 0700 til onsdag 030419 kl 0700
(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Frejasvej, RingstedIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Bovangen, Store-Heddinge Steinmannsvej, Køge Vissemosevej, Gevnø, Store-HeddingeIndbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Færdselsuheld – Svogerslev Hovedgade / Nordgaardsvej, Svogerslev, Roskilde
Kl. 0730 fik politiet via alarm 112 melding om, at en cyklist, der ikke anvendte cykelhjelm, var blevet påkørt af en bil i krydset Svogerslev Hovedgade / Nordgaardsvej. På uheldsstedet traf politiet en 41-årig kvinde, der i en personbil var kørt ad Nordgaardsvej mod syd, frem over vigelinjen og ud på Svogerslev Hovedgade. I forbindelse med fremkørslen påkørte hun en 43-årig kvinde fra Roskilde, som cyklede ad Svogerslev Hovedgade mod vest. Cyklisten havde ikke pådraget sig behandlingskrævende skader og var sluppet med diverse knubs. Som følge af uheldet skete der mindre materielle skader på de implicerede køretøjer. Bilisten kan nok forvente at høre yderligere fra politiet i anledning af uheldet på grund af mistanke om overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om vigepligt.Færdselsuheld – Køgevej, Roskilde
Kl. 0815 fik politiet flere anmeldelser om et mindre, materielt færdselsuheld, hvor den ene part var kørt fra stedet. Politiet kørte til uheldsstedet på Køgevej umiddelbart syd for Østre Ringvej, hvor traf en 45-årig mandlig bilist fra Roskilde. Han var i sin personbil kørt ad Køgevej mod nord frem mod krydset ved Østre Ringvej, da han blev påkørt på venstre forskærm af en anden bilist, der skiftede vognbane ind foran den 45-årige. Den anden bilist standsede dog, men ønskede ikke at deltage i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Modpartens nummerplade var dog blevet aflæst, så politiet senere kunne identificere føreren som en 29-årig mand fra Albertslund. Han blev afhørt til sagen og sigtet for overtrædelse af færdselsloven, idet han var kørt fra uheldsstedet uden at oplyse navn mv. til modparten i uheldet. Politiet forsøger nu at få klarlagt de nærmere omstændigheder til uheldet, der havde lidt chikaneagtig karakter.Færdselsuheld – Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Kl. 0943 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld, hvor en fodgænger var blevet påkørt af en bilist. Det viste sig, at en tilskadekommen, 52-årig kvinde fra Holbæk som fodgænger var ved et krydse Valdemar Sejrsvej i et fodgængerfelt i lyskrydset ved Jernbaneplads, da hun blev påkørt af en bilist. En 68-årig kvinde fra Holbæk var kørt i en personbil ad Valdemar Sejrsvej mod nord og ind i lyskrydset, hvor lyssignalet dog var mørklagt. Politiet afspærrede kortvarigt Valdemar Sejrsvej i sydgående retning, medens uheldsstedet blev undersøgt, efter at den 52-årige var blevet til skadestuen til behandling for diverse kvæstelser i benene og hovedet. Kl. ca. 1015 var politiets undersøgelser på uheldsstedet afsluttet.Efterforskning i indbrudssager – Holbæk / Snertinge
Indbrudsgruppen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog tirsdag formiddag ransagning på to adresser i hhv. Holbæk og Snertinge, efter at politiet forinden havde fået en kendelse fra retten om, at mistankegrundlaget var til stede til at ransage de to adresser i en sag om indbrudskriminalitet. Ved ransagning af en lejlighed i Holbæk bys sydlige del traf politiet en 29-årig mand fra Holbæk. Ved denne ransagning fandt politiet ikke nogen tyvekoster, men politiet fandt dog 41 gram hash og en bajonet med en klinge på 24 cm. Den 29-årige blev derfor kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af både lov om euforiserende stoffer og knivloven. Hashen og bajonetten blev beslaglagt som bevis i sagen med henblik på konfiskation og senere destruktion.
Ved ransagning af adressen i Snertinge traf politiet flere personer på stedet, heriblandt en 42-årig mand fra Holbæk. Politiet fandt bl.a. ½ gram amfetamin, fire gram MDMA og ni gram hash, som den 42-årige erklærede sig at være ejer af. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og anholdt som mistænkt i andre sager om berigelseskriminalitet. Politiet havde forinden fundet grundlag for at sigte ham for et indbrud i en villa i Kirke-Hyllinge i maj 2018, et indbrud i en institution i Holbæk i december 2017 samt tyveri af bl.a fem TV og nogle dyner fra et overnatningssted i Mørkøv i november 2017. Den 42-årige blev løsladt efter afhøring til sagerne, som han vil høre nærmere om, når disse skal afgøres.
Politiet søger ejeren af en Makita boremaskine
Ved ransagningerne fandt politiet endvidere en boremaskine, som den 42-årige ikke kunne redegøre nærmere for, hvorfor politiet tror, at der kan være tale om tyvekoster. Boremaskinen var af mærket Makita med tilhørende batterier. Batterierne var dog mærket på en speciel måde med rød skrift, hvorfor politiet håber at kunne få rette ejer til at kontakte politiet, såfremt nogen har fået stjålet en boremaskine af mærket Makita med tilhørende batterier.
Færdselsuheld – Ølbyvej / Ringvejen, Køge
Kl. 1117 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld, hvor en fodgænger var blevet påkørt af en bilist i krydset Ølbyvej – Ringvejen. Det viste sig, at en 85-årig kvinde fra Viby Sj. var kørt i en personbil ad Ølbyvej mod øst, da hun i lyskrydset foretog svingning til højre ad Ringvejen mod syd. Under svingningen påkørte hun en 80-årig kvinde fra Køge, der som fodgænger i fodgængerfeltet var ved at krydse Ringvejen. Fodgængeren røg op på bilens kølerhjelm, men landende på kørebanen efterfølgende. Hun blev bragt til skadestuen, men var tilsyneladende sluppet fra uheldet med diverse knubs. Årsagen til uheldet var ifølge den 85-årige, at hun blev blændet af solen under svingningen og derfor ikke havde bemærket den 80-årige i fodgængerfeltet.Færdselsuheld – Københavnsvej, Roskilde
Kl. 1126 fik politiet anmeldelse om endnu et færdselsuheld, hvor en fodgænger var blevet påkørt af en bilist. Det viste sig, at en 72-årig kvinde fra Albertslund kørte i en personbil ad Københavnsvej mod vest. Under kørslen overså hun en 16-årig ung mand fra Humlebæk, der som fodgænger i et fodgængerfelt var ved at krydse Københavnsvej. Ved påkørslen røg han op på bilens kølerhjelm, men landede på vejen. Han var tilsyneladende sluppet fra uheldet med diverse knubs. Bilisten kan forvente at høre nærmere fra politiet, når de nærmere omstændigheder ved uheldet er klarlagt.
Færdselsuheld – Sydmotorvejen, Køge
Kl. 1307 var en 65-årig mand fra Greve kørt i en personbil i sydlig retning, da han for sent opdagede, at en skiltevogn afspærrede vognbanen længst til højre. Han foretog en kraftig opbremsning og undveg skiltevognen ved at køre ind i nødsporet, hvor han forulykkede og påkørte autoværnet som følge heraf. Han slag dog uskadt fra uheldet, der dog medførte kortvarig lukning af motorvejen, medens den havarede personbil blev fjernet.Aggressiv mand uden billet i toget – Jernbanevej, Roskilde
Kl. 1533 ønskede DSB assistance fra politiet til at håndtere en sur og aggressiv mand, der kørte med toget mod Østerport uden at have gyldig billet. Toget var ankommet til Roskilde station, hvor politiet fik kontakt til en 24-årig mand fra Hvalsø. Han var på grund af sin aggressive adfærd blevet isoleret i en del af toget, idet de øvrige passagerer var blevet flyttet til andre dele af toget. Ved politiets kontakt til ham var manden stadig opfarende og aggressiv, så politiet måtte den fornødne magt til at anholde og pacificere manden samt ilægge ham håndjern. Politiets magtanvendelse for at anholde ham skete både i toget og på perronen under stor bevågenhed fra andre rejsende i toget og på togstationen. Under tumulten med politiet tiltalte han politifolkene i mindre pæne ytringer af nedværdigende karakter, så han efter ophold i politiets detention blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale til politiet. Han blev løsladt i løbet af aftenen efter afhøring til sagen. Senere vil han høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres. Den 24-årige var i øvrigt også den 21. marts 2019 på Roskilde station truffet i et tog uden gyldig billet, således at politiet måtte tilkaldes for at få fastlagt hans identitet i forbindelse med DSBs udstedelse af en kontrolafgift.Mindre færdselsrazzia – Havnevej, Havnsø, Føllenslev – Kalundborg
I tidsrummet kl. ca. 1530-1630 foretog politiet en mindre færdselskontrol i Havnsø, hvor ca. 40 trafikanter blev standset og kontrolleret af politiet. Kontrollen medførte én sag om kørsel i frakendelsestiden, én blev sigtet for kørsel uden at bruge sikkerhedsselen, og én blev sigtet for ikke at have holdt den lovpligtige ansvarsforsikring i kraft på køretøjet.
Narkokørsel – Byvej, Gislinge – Holbæk
Kl. 1758 anholdt og sigtede politiet en 30-årig mand uden fast bopæl for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Dreng franarret sit løbehjul – Jernbanegade, Roskilde
Kl. 2115 anmeldte en 14-årig dreng fra Roskilde sammen med sin far, at han havde fået stjålet sit løbehjul kl. ca. 20.20, da han opholdt sig mellem busholdepladsen og togstationen. Tre voksne og et barn havde kontaktet ham, da den ene voksne gerne ville prøve hans løbehjul. Det havde den 14-årige givet lov til, da en anden voksen havde givet ham sin mobiltelefon som pant. Inden låneren af løbehjulet kom tilbage, havde den anden spurgt, om han ikke måtte låne telefonen til at foretage et opkald. Manden med telefonen var under opkaldet gået lidt væk, hvorefter han pludselig var helt forsvundet, uden at manden med løbehjulet kom retur.
De to mistænkte i sagen blev beskrevet som:
A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 19-20 år, 193-195 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: sorte bukser
B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 19-20 år, 180-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Kronraget / skaldet, Talte: Dansk, Iført: hvide sko mrk. Nike (helt nye). Politiet forsøger nu at få de to mistænkte identificeret blandt ved hjælp af eventuel overvågning i området. Den to øvrige kan ikke umiddelbart mistænkes for noget i relation til tyveriet af løbehjulet.
Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der enten har bemærket de to mistænkte i området, eller som kan give oplysninger til identifikation af dem. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl. 2304 rykkede politiet ud til et færdselsuheld på motorvejen i det vestgående spor omkring afkørsel 10 Roskilde Ø, hvor en lastbil var forulykket. Det viste sig, at en 51-årig mand fra Kirke-Hyllinge som fører af en lastbil med en hastighed af ca. 60 km/t var kørt op i en lastbilskiltevogn, der var opstillet på stedet i forbindelse med noget vejarbejde. Der skete materiel skade på de to lastbiler, men både den 51-årige lastbilchauffør og de vejarbejdere, der opholdt sig i området, slap alle uskadte fra ulykken. Politiet tilkaldte en bilinspektør til nærmere undersøgelse af de implicerede lastbiler og selve uheldsstedet. Bjærgningskøretøjer blev tilkaldt til at fjerne lastbilerne, hvor bremserne på det ene køretøj var blevet blokerede, hvorfor bjærgningsarbejdet blev en langvarig affære. Kl. ca. 0325 var motorvejen atter farbar i de berørte spor.
Forsøg på spirituskørsel mv. – bil beslaglagt – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve
Kl. 0030 bemærkede en patrulje en bil holde i tomgang på motorvejsrastepladsen i Karlslunde (nordgående). Da bilens nummerplader var efterlyste på grund af manglende betaling af den lovpligtige ansvarsforsikring. Politiet henvendte sig hos føreren, der var en 58-årig mand fra Solrød Strand. Han foreviste et midlertidigt kørekort, der var udløbet, fordi han ikke havde fået generhvervet sin førerret. Da føreren var spirituspåvirket, deltog han i en alkometertest, der gav så højt et udslag, at politiet kunne mistænke ham for forsøg på spirituskørsel i bilen. Den 58-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelserne af færdselsloven. Inden løsladelsen kort efter havde han fået udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Bilen beslaglagde politiet, fordi politiet med baggrund i alkometertesten havde en begrundet mistanke om, at analyseresultatet af den udtagne blodprøve ville vise en alkoholkoncentration i blodet på over 2,0 promille. Ifølge færdselsloven er der således hjemmel til at beslaglægge et køretøj, selv om det måske er første gang, at en bilejer bliver afsløret i spirituskørsel eller forsøg herpå. Den 58-årige vil derfor høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen er modtaget.
Peberspray uden for bopælen – Jernbanevej, Holbæk
Kl. 0124 traf politiet en 27-årig mand fra Kalundborg på Jernbanevej, hvor han var i besiddelse af en peberspray, som han havde indkøbt på lovlig vis. Problemet var blot, at han medbragte pebersprayen i det offentlige rum og dermed uden for hans bopæl. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen og kan dermed se frem til en bøde.
Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve
Kl. 0257 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand fra Bagsværd for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, efter at han havde kørt ad motorvejen mod syd og ind på rastepladsen. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
OPFØLGNING - DOMME
Retten i Roskilde afsagde i går dom i to sager begået i Køge tidligere på året.
Overfald i Ølbycenter, Køge
Søndag d. 13. januar blev en 44-årig pizzariaejer overfaldet af to mænd, der havde slået den 44-årige i hovedet og truet ham. Motivet for overfaldet var, at pizzariaejeren dagen forinden havde indgivet en anmeldelse til politiet om, at de to mænd havde truet ham. Retten idømte to mænd på 18 år og 19 år fra Faxe ubetinget fængsel i sagen. Den 18-årige blev idømt 5 måneders fængsel og løsladt efter retsmødet, og skal møde til senere afsoning. Den 19-årige blev idømt 8 måneders fængsel forblev frihedsberøvet indtil afsoning. Retten ser meget alvorligt på overfald og trusler mod personer, når det sker på baggrund af en anmeldelse indgivet til politiet.
Falsk hjemmehjælper – Køge
I starten af januar i år anmeldte flere borgere, at de havde haft besøg af en kvinde, der udgav sig for at komme fra hjemmeplejen og stjal penge og andre værdigenstande fra ældre borgere, mens kvinden gjorde rent i deres hjem. Lokalpolitiet i Køge efterforskede sagen, hvor efterforskerne ud fra deres lokalkendskab, fandt frem til en nu 26-årig kvinde fra Køge, der passede på signalementet. Vidner genkendte kvinden som værende den falske hjemmehjælper, og hun blev anholdt og varetægtsfængslet i sagen. I går afsagde retten i Roskilde dom i sagen. Den 26-årige blev idømt 6 måneders ubetinget fængsel og blev fortsat varetægtsfængslet i sagen frem til afsoning. Den 26-årige kærede rettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling efter dom, hvilket landsretten nu skal tage stilling til.
Retten i Roskilde lagde i kendelsen om fortsat frihedsberøvelse frem til afsoning vægt på, at den 26-årige netop var blevet løsladt fra en længere fængselsstraf for bedrageriske forhold vedrørende udlejning af en lejlighed i Køge.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |