Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

26. juli 2019 10:25

Uddrag af døgnrapport fra torsdag 250719 til fredag 260719

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

               

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Vestre Hedevej, Roskilde.

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Skovbo Alle, Greve
Bjergbakken, Ringsted
Godsparken, Greve
Klosteråsen, Ringsted
Skovbo Alle, Greve
Ågerupvej, Ågerup, Roskilde
Engstrupvej, Solrød Strand
Gadesvinget, Greve
Udby Kirkevej, Udby, Holbæk
Olsbækhøj, Greve

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Bøgehaven, Hf. Slotshaven, Holbæk

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ole Hansens Vej, Ringsted

Hastighedssynder – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand, Solrød

Kl. 0940 kørte en 33-årig mand fra Slagelse med en gennemsnitshastighed på mindst 172 km/t, selvom der på stedet var tavler med tilkendegivet hastighed på 110km/t. Manden får en stor bøde for sin hastighedsovertrædelse, og politiet nedlægger påstand om en betinget frakendelse af førerretten. 

Færdselsuheld i rundkørsel – Østerlidevej, Solrød Strand, Solrød

Kl. 1222 skete et sammenstød mellem en 48-årig kvinde fra Næstved i bil og en 59-årig mand fra Køge på cykel. Kvinden i bilen kørte ind i rundkørslen ad Solrød Strandvej og skulle lige over. Da hun skulle svinge til højre ud af rundkørslen, påkørte hun den 59-årige mand på cykel, som faldt af og slog hovedet i asfalten. Manden var ved bevidsthed, men blev kørt til sygehuset for observation. Politiet optog rapport på stedet for at klarlægge uheldets omstændigheder. 

Ordensbekendtgørelsen – Vestre Havneplads, Kalundborg

Kl. 1254 var politiet ude blandt badegæster og sejlende ved lystbådhavnen i Kalundborg. Her blev en 43-årig mand fra lokalområdet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han i beruset tilstand blottede sig for andre brugere af området og var truende over for en lokal 31-årig mand. Manden vil få afgjort sin sag senere, og han kan forvente en bøde for sin optræden. 

Indbrud med årvågne naboer – Ågerupvej, Ågerup, Roskilde

Kl. 1353 holdt en mistænkelig bil ved et hus på Ågerupvej. En nabo undrede sig over bilens tilstedeværelse og gik hen til den for at spørge føreren, om han kendte pågældende beboer. Manden blev overrasket over henvendelsen og dyttede med hornet. En anden mand kom løbende ud fra huset og bilen undkørte fra stedet. Naboen var dermed overbevist om, at der havde været forsøgt indbrud og kontakte politiet med sine observationer. Derfor eftersøger politiet nu to personer, der kørte i en sort personbil af mærket Volkswagen. 
Den løbende mand fra huset beskrives som: 
A: Mand, Østafrikansk af udseende, 20-25 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Sort, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Iført grå T-shirt, grå kakibukser solbriller, Medbragte: grå affaldspose
Manden bag rattet i bilen beskrives som: B: Mand, Afrikansk af udseende, 20-25 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Sort, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Dansk, Iført: Solbriller og handsker.Politiet hører gerne fra borgere, der har set de to personer i bilen. Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på 1-1-4. 
Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne takke den opmærksomme borger for at handle på den mistænkelige adfærd, så indbruddet ikke blev fuldbyrdet. Den forurettede har endnu ikke opgjort, om noget er stjålet, men idet mændene blev standset i deres gerning, er skaden formentlig minimeret. 

 

Slange fundet i skov – Sæbyvej, Ruds-Vedby, Kalundborg

Kl. 1707 ringede en 23-årig kvinde fra Høng til politiet, fordi hun havde fundet en gul slange i skoven ved Sæbyvej. Kvinden havde først forsøgt at kontakte Dyreværnet, men ved dyr uden ejer, er det politiet, der optager dyrene. En krybdyrskyndig mand blev sendt til stedet for at indfange slangen og passe på den, indtil den rette ejer henvender sig til politiet, eller indtil slangen finder et nyt hjem. Han vurderede slangen til at være lettere udsultet pga. sin tid i den vilde natur, og han mener, at slangen inden for få måneder ville være død i naturen. 
Slangen beskrives som: A: Kongepython, Python Regius, farve: gul, tynd af bygning, 105 cm lang, spiser: små dyr såsom mus.

Rette ejer kan henvende sig til Midt- og Vestsjællands Politi på 1-1-4. 


Personpåkørsel – 1 km. Syd for Borup Station, Køge

Kl. 1830 kørte politi og redningsmandskab til togskinnerne syd for Borup Station efter en anmeldelse om personpåkørsel. Flere personer havde set en mand gå tæt ved skinnerne, og lige inden toget kørte forbi, hoppede manden ud foran. Politiet foretog de fornødne undersøgelser, og manden blev senere erklæret død. I forbindelse med rednings- og politiforretningen tog flere personer ophold i nærheden for at se nærmere på stedet. Det betød, at politiet måtte smide folk væk. Der henstilles i den forbindelse til, at borgerne viser hensyn ved så alvorlige situationer og ikke tager billeder og filmer af hensyn til ofre og pårørende. Pga. skaderne har politiet endnu ikke endeligt identificeret den afdøde, men politiet har kontakt til de pårørende til den mand, som formødes at være den afdøde. Togtrafikken blev åbnet igen kl. 2038.

Hastighedsovertrædelse – Vestmotorvejen mod øst - Ringsted

Kl. 2130 blev en 55-årig mand fra Karlslunde sigtet for at køre med en gennemsnitshastighed på mindst 177 km/t over en strækning på ca. 2,5 km. Manden får en stor bøde, og der nedlægges påstand om betinget frakendelse af førerretten. 

Spirituskørsel – Fr. Andersensvej, Kalundborg

Kl. 2331 blev en 27-årig mand fra Tølløse anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden fik udtaget en blodprøve og blev løsladt, men han er sigtet, indtil resultatet af blodprøven kommer, og sagen skal afgøres.

Kørsel i frakendelsestiden – Hundigegårdsvej/Sløjen, Greve

Kl. 0110 blev en 29-årig mand fra Greve sigtet for at køre bil, selvom han endnu ikke havde generhvervet sit kørekort. Sagen vil blive afgjort med en bødestraf, men hvis forholdet gentager sig mere end tre gange på tre år, kan politiet beslaglægge mandens bil med henblik på konfiskation. 

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

25. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. april 2025 kl. 07.00 til 25. april 2025 kl. 07.00.

24. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2025 kl. 07.00 til 24. april 2025 kl. 07.00.

23. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. april 2025 kl. 07.00 til 23. april 2025 kl. 07.00.