Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

24. april 2025 09:03

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2025 kl. 07.00 til 24. april 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Skomagergade, Roskilde
Greve Strandvej, Greve
Skelvej, Lejre
Greve Strandvej, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Toftegårdsvej, Asnæs, Odsherred
Haslevvej, Ringsted
Køgevej, Hårlev, Stevns
Tjørnevej, Køge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Ledreborg Alle, Lejre
Fyrren, Svogerslev, Roskilde
Granen, Svogerslev, Roskilde
Mågevej, Ringsted
Karlemosevej, Køge


Gårdbrand - Ladagervej, Lille-Skensved - Køge

Kl. 11.38 kom et alarmopkald fra en gårdejer om brand i stuehuset på en tre-længet gård i St. Ladager ved Lille-Skensved. Da politi og brandvæsen kom frem var huset var overtændt og der var kraftig røgudvikling, som kunne ses flere kilometer væk. Branden blev slukket før den bredte sig til en længe med halm. Ingen personer var kommet noget til, men stueetagen udbrændte. Politiets brandefterforskere skal nu undersøge gården for at forsøge at fastslå brandårsagen.

Knallert kørte ind i hus - Jyderupvej, Vig - Odsherred

kl. 11.42 kørte en lille knallert galt i et sving på Jyderupvej i Vig ved Bøgebjergvej. Knallerten skred ud og den 18-årig mand fra Asnæs mistede herredømmet over knallerten, som kørte igennem et træhegn og påkørte et hus på Jyderupvej. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 18-årige blev tilset, men han var ikke kommet noget alvorligt til. Husejeren blev orienteret om skaderne på huset og politiet optog rapport. Knallerten kunne køre hurtigere end tilladt og blev taget med til undersøgelse.

Udenlandsk butikstyv - Holbækvej, Jyderup - Holbæk

Kl. 15.30 ble ven 24-årig kvinde fra Polen tilbageholdt i et supermarked, hvor hun havde stjålet dagligvarer for 365 kr. Butiksdetektiven havde set hende putte varerne fra kurven ned i sin taske og forlade butikken uden at betale. En patrulje kørte til stedet, hvor kvinden blev anholdt og sigtet for butikstyveri, som hun erkendte. Sagen blev afgjort med en straksbøde, da kvinden ikke have bopæl i Danmark. Herefter blev hun løsladt.

Narkobilist med knojern og springkniv - Holbækvejen, Roskilde

Kl. 16.40 standsede en patrulje en bilist på Holbækmotorvejen mod øst i en rutinekontrol. Føreren af bilen, en 29-årig mand fra Greve, blev testet med narkometeret, som viste positiv for amfetamin, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Ved en ransagning af bilen blev fundet to knojern og en springkniv, som han blev sigtet for at besidde. Der blev desuden fundet en sølvpapirkugle, der indeholdt hvidt pulver, som skal blev testet til at være en smule amfetamin. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Grov vold - Kildehuset, Greve

Kl. 17.39 kom anmeldelse om et voldeligt optrin ud for Kildehuset i Greve, hvor to yngre mænd havde haft en uoverensstemmelse. En 18-årig mand havde pådraget sig snitlæsioner under striden, og vidner så at der havde været en kniv eller mindre økse involveret i overfaldet. Da politiet kom frem var den 18-årige blev kørt på skadestuen og politiet søgte efter modparten til det voldelige optrin, men fandt ham ikke. Vidner blev afhørt og området afsøgt med hundepatruljer. Politiet efterforsker nu sagen for at udfinde gerningsmanden til overfaldet på den 18-årige. Vidner som endnu ikke er blevet afhørt af politiet bedes ringe på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Fører af varebil alvorligt kvæstet i solouheld - Tømmerupvej, Mørkøv - Holbæk

Kl. 23.12 kørte en varebil med en trailer bagpå galt på Tømmerupvej ud for Tømmerup i Mørkøv. Føreren af bilen, en 41-årig mand fra lokalområdet, havde mistet herredømmet over bilen og ramte en træ i siden af vejen. På traileren stod en minigraver og traileren hang en meter over jorden på et træ, da politiet kom frem.

 

Føreren af bilen sad fastklemt i varebilen og kom alvorligt til skade. Lægehelikopteren blev tilkaldt og han blev reddet ud og fløjet til behandling i kritisk tilstand. En 36-årig lokal mand var med som passager, og han blev kørt i ambulance til tjek på sygehuset, men han slap uden at kommet noget alvorligt til.

Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Vejen var afspærret mens uheldsstedet blev undersøgt. Meldingen var sygehuset var efterfølgende, at den 41-årige mand var stabil, men at han have pådraget sig alvorlige skader på underkroppen. Der blev udtaget en blodprøve af føreren af bilen, da der i bilen var tegn på indtagelse af alkohol.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

13. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. marts 2026

Stål for stort beløb stjålet fra virksomhed, vidner søges - Narkobilist forsøgte at flygte. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. marts 2026 kl. 07.00 til 13. marts 2026 kl. 07.00.

12. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. marts 2026

Løftet pegefinger til personer i havsnød og en tasketyv snuppet - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. marts 2026 kl. 07.00 til 12. marts 2026 kl. 07.00.

11. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. marts 2026

Et døgn helt uden indbrud men med alvorlig ulykke på havnen i Roskilde - læs døgnrapporten. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. marts 2026 kl. 07.00 til 11. marts 2026 kl. 07.00.