Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

17. april 2020 11:57

Uddrag af døgnrapport fra torsdag den 150420 kl 0700 til fredag den 160420 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen anmeldelser

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Holmehøjen, Gundsømagle, Roskilde
Andebakken, Jyllinge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen anmeldelser

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Seminarieparken, Holbæk

 

 

37-årig mand anholdt for at have frihedsberøvet en kvinde på Asylcenter Avnstrup

Den anholdte fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Roskilde kl. 14.00 med begæring om varetægtsfængsling som sigtet for frihedsberøvelse. Se udsendte pressemeddelelse for yderligere information.

 

22-årig fik straksdom for narkosalg, Holbæk

Kl. 10.20 torsdag blev en 22-årig mand fra Holbæk idømt 7 måneders ubetinget fængsel for salg af narkotika. Politiet ransagede mandens bopæl onsdag, fordi der var begrundet mistanke om, at manden solgte narkotika fra sin adresse. På bopælen fandt efterforskerne og narkohunden flere poser med kokain til videresalg samt digitalvægt og flere tomme salgsposer, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Den 22-årige erkendte at være i besiddelse af 45 gram kokain til videresalg, hvorfor sagen kunne afgøres med en straksdom ved Retten i Roskilde torsdag – dagen efter ransagningen. Den 22-årig blev løsladt, indtil han skal afsone sin straf. 

Udenlandsk indbrudstyv fremstilles i grundlovsforhør – Ringsted, Køge, Roskilde

En 24-årig mand fra Chile blev i går anholdt af Københavns politi, da han blev fundet i besiddelse af tyvekoster fra flere indbrud i Midt- og Vestsjællands og Nordsjællands Politikreds. Hans hotelværelse blev ransaget, hvor der blev fundet yderligere tyvekoster i form af smykker, computer og designtasker. Politiet fandt desuden to trompeter og blæseinstrumentet en cornet, som blev stjålet ved et indbrud i Svogerslev ved Roskilde onsdag eftermiddag. Kosterne blev undersøgt nærmere og her fandt man frem til at der var smykker og ure, som blev stjålet ved et indbrud i Borup ved Køge d. 5. april og en våbentilladelse som tilhørte den forurettede ved et indbrud i Ringsted d. 17.marts, hvor der blandt andet blev stjålet et våbenskab. Den 24-årige bliver her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

 

Mand anholdt for vold mod betjent – Ahorn Alle, Ringsted

Kl. 15.58 var en politimand i sin fritid ved et butikscenter, da han bemærkede en 37-årig mand fra Serbien med adresse i Næstved, som han kendte fra sit arbejde og vidste, at han havde et indrejseforbud i Danmark. Politimanden rettede henvendelse til den 37-årig mand og tilkendegav, at han var politibetjent og bad ham standse. Den 37-årige gik dog videre, og da betjenten fulgte efter slog den 37-årige politimanden i ansigtet med en knyttet hånd. Han løb herefter fra stedet og ind i en lejlighed tæt ved stedet. Politimanden tilkaldte en patrulje, som kom frem til adressen, hvor de fandt den 37-årige mistænkte mand. Han blev anholdt og sigtet for vold mod politimanden.

Betjenten blev undersøgt på skadestuen, men han fik ingen alvorlige skader. Den 37-årige blev afhørt til sagen og er fortsat i politiets varetægt. Udlændingeafdelingen vil nu se på sagen vedrørende overtrædelse af indrejseforbuddet. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

Grundlovsforhør efter fund af oversavet jagtgevær – Jyderup-Holbæk

Kl. 17.10 var politiet med en narkohund på en adresse i Jyderup, på grund af en mistanke om, at der blev opbevaret narkotika på stedet. Lejligheden blev ransaget, men der blev ikke fundet narko. I stedet fandt politiet et oversavet jagtgevær og tre tilhørende jagtpatroner. To mænd, en 21-årig og en 33-årig begge fra Holbæk, blev anholdt og sigtet for våbenbesiddelse efter særligt skærpende omstændigheder. De blev taget med til stationen til afhøring og vil kl. 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik varetægtsfængsling.

Mand faldt ned under træklatring – Søbæksparken, Jyderup – Holbæk

Kl. 12.36 kom et alarmopkald om, at en mand var faldet omkring fem meter ned fra et træ, hvor han øvede træklatring under sin uddannelse som friluftsvejleder. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor manden var ved bevidsthed, men havde smerter i ryggen og det ene ben. Klatreren, en 48-årig mand fra Vallensbæk, var sammen med en ven, da ulykken skete. På grund af kort uopmærksomhed og problemer med det ene reb, var han faldet ned fra træet, hvor han landede på benene og rullede rundt. Lægehelikopteren blev sendt til stedet, men de foreløbige undersøgelser af manden viste, at han ikke var kommet alvorligt til skade. Den 48-årige blev kørt med ambulance til behandling på sygehuset, men slap meget heldigt fra sit fald. Politiet underrettede arbejdstilsynet, som kom frem til stedet, for undersøge uheldsstedet nærmere. Patruljen optog rapport om uheldet, og politiet skal i samarbejde med arbejdstilsynet klarlægge, om der er sket brud på arbejdsmiljølovgivningen.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

23. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. april 2024 kl. 07.00 til 23. april 2024 kl. 07.00.

22. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. april 2024

Vidner søges til groft overfald på lastbilchauffør - Mænd afsløret midt i narkohandel - Vidner søges til indbrud i tandlæge, hvor dyrt udstyr blev stjålet. Læs mere i weekendens uddrag Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. april 2024 kl. 07.00 til 22. april 2024 kl. 07.00.

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.