Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

16. april 2020 22:00

37-årig mand frihedsberøvede kvinde i Asylcenter Avnstrup

Midt- og Vestsjællands politi har i dag ved en større politiaktion anholdt en 37-årig mand, som forventes sigtet for ulovlig frihedsberøvelse, trusler på livet og ulovlig våbenbesiddelse.

Minestrimmel med politi

Politiet mødte efter anmeldelse talstærkt op på Asylcenter Avnstrup, hvor den 37-årige mandlige beboer havde forskanset på sit værelse på asylcentret, hvor han tilbageholdt en kvindelig gæst mod hendes vilje.   

Politiet tog alle forholdsregler, da vidner på stedet oplyste, at den mandlige beboer udviste truende adfærd og var i besiddelse af en pistollignende genstand. 

Den mistænkte blev anholdt kl. 20.09 uden dramatik. Kvinden, der var til stede på værelset, er uskadt.

Politiet ransagede efterfølgende den 37-åriges værelse, hvor der blev fundet en pistol, som blev beslaglagt. Den anholdte er indbragt til afhøring på politistationen. Han forventes i morgen at blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. 

De nærmere årsager til mandens handlinger forventes afdækket i forbindelse med politiets videre undersøgelse af sagen. 

Ingen personer kom til skade i forbindelse med aktionen.


27. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

En person anholdt på mistanke om drab

En 19-årig ung mand anholdt som mistænkt for at have forvoldt en 59-årig mands død

15. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Syv dømt skyldige i overfald på fankoordinator

Syv mænd i alderen 19 til 46 år har fået ubetingede fængselsstraffe efter et overfald i Solrød Strand.

14. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

10 sigtet for butikstyveri hen over weekenden

Flere butikstyverier udviklede sig hen over weekenden i voldelig retning.